Stilling: Hjælper Oprettet: 16-05-2026
Job start: Efter aftale Annoncenr: 171178
 
Arbejdssted: 2750 Ballerup Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

5 døgnvagter om måneden i BPA ordning

Jobbeskrivelse

Erfaren hjælper søges til 5 døgnvagter om måneden med start juli-august. 

Jeg er 73 år, kvinde, jeg har haft sklerose i 45 år, jeg er nu udfordret fysisk på alle måder og skal derfor have hjælp til alt. 

Jeg er også udfordret i det jeg har knogleskørhed og en skæv ryg. 

Jeg er kørestolsbruger, min el-kørestol har hjælperstyring, som du skal betjene ved længere afstande. 

Jeg bor alene i eget hus og interesserer mig for/engagerer mig i politik, samfund, litteratur og kunst. 

Er aktiv indenfor handicappolitik og har i den forbindelse brug for hjælp til at skrive efter diktering. 

Jeg har brug for, at du transporterer mig til/fra diverse aktiviteter og hjælper mig i alle de situationer, hvor jeg skal bruge mine hænder. 

Jeg sætter pris på åbenhed og et positivt arbejdsmiljø .

Jeg forventer, at du kan beskæftige dig selv i de perioder, hvor jeg ikke har brug for hjælp. 

Min dagligdag er struktureret, og jeg bestræber mig på, at dine arbejdsopgaver er så forudsigelige som muligt. Jeg ser gerne, at du hjælper mig med dette (fx varebestilling, overblik, orden). 

Arbejdsopgaverne indebærer bl.a. madlavning, rengøring, personlig pleje/hygiejne, kørsel af min bil mm. 

Du skal have følgende kvalifikationer: erfaring med loftlift, topkateter, personlig pleje, microlax/klyks, bi-pap og hostemaskine, kørsel af kassebil og du skal kunne skrive og tale dansk. 

Om dagen er der et hjælperværelse, som du kan benytte og om natten skal du hvile/sove på en madras, i lokalet ved siden af mit soveværelse. 

Jeg tager det som en selvfølge, at du prøver at dække ind i forbindelse med ferie og sygdom. 

Jeg forventer åbenhed og respekt, og at du hjælper til med at få min dagligdag til at fungere. 

Vi arbejder i et 4 ugers rul, så dine vagter vil ligge fast. 

Vagterne ligger fra 10 – 10 alle dage. Vi har personalemøde ca. hver 3 måned, enten fysisk eller online. 

Send en ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, dine erfaringer indenfor hjælper arbejdet, så kontakter jeg dig. 

Du vil få oplæring/følgevagt inden start juli eller august. 

Jeg ser frem til at høre fra dig. 
 


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok