Jobbeskrivelse
Har du erfaring med børn med autisme og ADHD? Og kan du skabe rolige og forudsigelige rammer med plads til både kreativitet og pauser? Om opgaven Vi søger en pædagog til en 7-årig pige, der bor med sin familie. Hun er kreativ, intelligent og glad for aktiviteter som bagning, Minecraft, rulleskøjter og kreative projekter med fx pap, sakse og limpistoler. Hun holder af rolige og trygge relationer og har brug for tid til at lære nye mennesker at kende. Pigen har autisme og ADHD og har behov for struktur, tydelig kommunikation og forudsigelighed i hverdagen. Hun profiterer af rolige omgivelser og pauser, særligt efter skole, hvor hun kan være overstimuleret og have brug for en rolig overgang. Din opgave bliver at hente hende fra skole og skabe nogle trygge og meningsfulde eftermiddagstimer. I kan lave kreative aktiviteter, bage, være fysisk aktive eller tage udgangspunkt i hendes interesser og dagsform. Det er vigtigt, at du kan aflæse hendes nonverbale signaler og støtte hende i at sætte ord på følelser og behov. Du skal kunne møde hende roligt og anerkendende – også når hun bliver frustreret eller føler sig presset. Derudover skal du hjælpe med at skabe gode rutiner omkring mad og drikke, da hendes medicinering gør, at hun ikke altid mærker sult og tørst. Familien ønsker en medarbejder, der kan skabe en stabil og tryg relation med respekt for pigens behov for genkendelighed og tydelige rammer. Om dig Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med autisme og ADHD. Du arbejder struktureret og roligt og forstår betydningen af tydelige rammer og forudsigelighed. Du er god til relationsarbejde og kan skabe tryghed i dit samvær med barnet. Samtidig kan du tage initiativ til aktiviteter og følge barnets interesser og energi. Det er vigtigt, at du er opmærksom på nonverbal kommunikation og kan støtte barnet nænsomt i kravsituationer. Som person er du rolig, moden og tillidsvækkende. Du kan samarbejde tæt med familien og trives i en opgave, hvor relation og genkendelighed er afgørende. Du aflønnes efter uddannelse og erfaring. Arbejdstid Stillingen er på 4 timer om ugen. Arbejdstiden ligger enten: - tirsdag kl. 14.00–18.00
eller - torsdag kl. 14.00–18.00
Den faste dag aftales med familien Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|