Stilling: Hjælper Oprettet: 20-05-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 171232
JobId: 185917
 
Arbejdssted: 1871 Frederiksberg C Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Pædagog søges til legende 8-årig pige på Frederiksberg C

Jobbeskrivelse

Leg og nærvær med aktiv pige  på Frederiksberg i eftermiddagstimerne

Har du erfaring med børn med særlige behov – og lyst til at være en vigtig voksen for en pige, der elsker leg, sport og fantasi?

Om opgaven
En glad og energisk pige på 8 år har brug for en fast støtte en eftermiddag om ugen. Pigen har infantil autisme, og hun har et stort ønske om at indgå i sociale relationer, men hun har brug for støtte til det.

Hun elsker fysisk aktivitet såsom at lege fangeleg og gemmeleg. Hun er også rigtig glad for at finde på fantasifulde rollespil som f.eks. skole. Ligeledes interesserer hun sig for nordisk mytologi og universet omkring Astrid Lindgren. Pigen kan i legen have brug for støtte til at stoppe legen, inden hun bliver frustreret. Samtidig trækker hun sig indimellem tilbage i egen leg og har brug for en voksen, der kan være til stede – både når tempoet er højt, og når der skal findes ro. 

Du bliver en tryg og stabil støtte, som leger med, læser bøger, går ture og skaber gode oplevelser sammen med hende. Hun er opfindsom og fuld af idéer, og din rolle bliver at være med på legen og samtidig støtte hende i at finde ro og balance.

Om dig
Du er forstående, aktiv og god til at lege. Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med særlige behov og forstår, hvordan du med ro og tydelighed kan skabe tryghed. Du er nærværende og følger pigens initiativer – men kan også sætte rammer, når der er brug for det.

Familien har en hund og kat. 

Arbejdstid
3 timer ugentligt. 
Timerne kan placeres enten mandag eller torsdag eftermiddag fra kl. 14-17.00. Du kan byde ind med hvilken dag, der passer dig bedst. I starten vil timerne blive splittet op, så det kun er halvanden time af gangen, for at opbygge en relation til pigen.

Vil du være vores nye kollega?  

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse- og Omsorg på 3634 8128 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok