Stilling: Pædagog Oprettet: 20-05-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 171236
JobId: 185921
 
Arbejdssted: 2860 Søborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vi søger en pædagog, SSH eller SSA til en dreng i Søborg

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med autisme og en rolig, relationsorienteret tilgang? Trives du med at skabe trygge rammer og følge barnets tempo?

Om opgaven

Vi søger en pædagog, SSA eller SSH til en dreng med infantil autisme og PDA-profil. Familien har brug for aflastning og søger en rolig og stabil person, der kan skabe en tryg relation til drengen og støtte ham i hverdagen gennem aktiviteter og samvær.

Drengen er kognitivt alderssvarende og holder meget af at være udenfor, når han har overskud. Når han føler sig tryg i relationen, er han glad for at fortælle og være i dialog. I perioder med træthed eller behov for pauser kan iPad være et godt redskab til regulering og ro.

Han kan dog blive både verbalt og fysisk udadreagerende, særligt når han oplever krav eller får et nej. Derfor er det vigtigt, at du arbejder med en low arousal tilgang og kan bevare roen, være guidende og afstemt i situationer med højt stressniveau. Familien oplever også, at han hurtigt kan blive overstimuleret – særligt i miljøer med mange mennesker.

Opgaven består blandt andet i at:

  • lave aktiviteter sammen med drengen
  • skabe struktur og trygge rammer
  • støtte ham i at få dækket basale behov som mad og pauser
  • hjælpe med personlig pleje ved toiletbesøg og eventuelle uheld

Timerne placeres primært én hverdag efter skole i cirka 5 timer ad gangen – eksempelvis kl. 12-17, da han aktuelt er i optrapning i skole. Familien er fleksibel og åben for dialog om, hvilken hverdag der passer bedst. Der kan også forekomme timer i weekender efter aftale med familien, da timerne kan opspares kvartalsvis.

Der er en kat i hjemmet.

Om dig

Du er uddannet pædagog, SSA eller SSH og har gerne erfaring med børn eller unge inden for autismespektret – særligt PDA-profiler. Du arbejder roligt, tålmodigt og relationsorienteret, og du er god til at aflæse signaler og tilpasse dine krav og forventninger.

Det er vigtigt, at du:

  • har kendskab til low arousal
  • kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • er tydelig og tryghedsskabende i din kommunikation
  • kan arbejde fleksibelt og følge barnets dagsform
  • trives med at arbejde tæt sammen med familien

Arbejdstid

Stillingen er på 6 timer ugentligt.

Timerne ligger primært:

  • én hverdag efter skole i cirka 5 timer
  • eventuelt weekendtimer efter aftale med familien

     

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok