Stilling: Hjælper Oprettet: 22-05-2026
Job start: Mandag d. 03-08-2026 Annoncenr: 171265
JobId: 185949
 
Arbejdssted: 2300 København S Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Støt en 12-årig dreng i skole og fritid – 35 timer om ugen

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med autisme og lyst til at gøre en forskel for en dreng, der har brug for støtte og motivation i dagtimerne?

Om opgaven
Vi søger en medarbejder til en fast stilling på 35 timer om ugen hos en 12-årig dreng med infantil autisme. Drengen er glad, social og meget vidende, og han interesserer sig blandt andet for gaming, science, dyr, svømning og fysisk aktivitet som badminton. 
Drengen har behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen, og han profiterer af tydelig kommunikation og god forberedelse til dagens aktiviteter. 

Din opgave er at møde ind i hjemmet om morgenen og støtte drengen i at komme godt afsted til skole. I cykler sammen til hans dagbehandlingstilbud, og ved dårligt vejr kan I tage metroen. Mens drengen er i skole, opholder du dig i nærheden af skolen, indtil han skal hentes igen omkring kl. 12.30.

Efter skole laver I aktiviteter sammen frem til forældrene kommer hjem. Det kan være ture ud af huset som museum, netcafé eller svømmehal, fysisk aktivitet eller roligere aktiviteter med udgangspunkt i drengens interesser. Nogle dage følger du ham også i klubtilbud, hvor du er til rådighed og støtter ved behov.

Der er en sød og rar kat i hjemmet.

Om dig
Du er ufaglært med erfaring med og viden om autisme, og du trives i en 1:1-opgave. 

Du arbejder roligt og tålmodigt og er god til at skabe struktur og motivere uden at presse. Du formår at være tydelig og forudsigelig i din kommunikation.

Det er en fordel, hvis du deler nogle af drengens interesser eller trives med aktiviteter som gaming, spil og fysisk aktivitet.

Du kan se dig selv i stillingen over længere tid af hensyn til relationsarbejdet med drengen.

Arbejdstid
Stillingen er på 35 timer om ugen fordelt på vagter af 7 timers varighed.

Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 07.45–14.45.

Opstart er den 3. august 2026 i forbindelse med skolestart efter sommerferien.


Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok