Stilling: Hjælper Oprettet: 22-05-2026
Job start: Mandag d. 01-06-2026 Annoncenr: 171271
JobId: 185955
 
Arbejdssted: 6100 Haderslev Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Gaming, musik og weekendvagter – måske dit perfekte studiejob?

Jobbeskrivelse

Kan du se dig selv i et studiejob med gaming, festivaler, musik og weekendvagter? Her får du mulighed for at blive en vigtig støtte i hverdagen hos en social og humoristisk ung fyr.

Om opgaven

Den unge fyr går på efterskole i Aarhus og er derfor primært hjemme i weekender, ferier og på helligdage. Her støtter du ham i praktiske opgaver, personlig pleje og de aktiviteter og oplevelser, der fylder i et aktivt ungdomsliv.

Han bruger kørestol og har behov for hjælp til blandt andet forflytninger og personlig pleje. Samtidig er det vigtigt, at du kan bidrage til en afslappet og naturlig stemning med plads til humor, fællesskab og spontane oplevelser.

Du bliver en del af et fast og selvdækkende team, hvor I sammen skaber trygge og stabile rammer, når han er hjemme fra efterskole.

En stor del af jobbet handler også om ledsagelse til aktiviteter og sociale arrangementer som festivaler, efterskolefester, fodboldkampe og skydestævner. Derudover deler du hverdagen med ham omkring interesser som gaming, EL-hockey, film, Instagram og musikproduktion på computer.

Der indgår både dag-, aften- og nattevagter i stillingen. Ved nattevagter er der mulighed for at hvile sig.

Om dig

Du er mødestabil, ansvarsfuld og trives i en rolle, hvor relation og samarbejde er vigtigt. Du har en rolig tilgang og kan være både praktisk støttende og nærværende i samværet.

Det er en fordel, hvis du kan relatere til ungdomsliv og interesser som gaming, musik eller sociale aktiviteter. Du behøver ikke have en bestemt faglig baggrund – jobbet passer godt til dig, der søger et studiejob, er i sabbatår eller ønsker et fleksibelt deltidsjob ved siden af studie eller andet arbejde.

Det vigtigste er, at du har lyst til at blive en fast del af et team og bidrage til en tryg og velfungerende hverdag.

Du får minimum fire følgevagter og en grundig oplæring af både familien og dine kommende kollegaer, så du bliver godt introduceret til opgaverne og hverdagen.

Du skal have kørekort, da du skal kunne køre familiens handicapbil ved aktiviteter og ture ud af huset.

Arbejdstid

Stillingen er på 2-6 vagter om måneden, og vagtplanen lægges 2-3 måneder frem, så du har god mulighed for indflydelse på dine vagter.

Vagterne ligger primært:

  • Fredag kl. 19.00-11.00
  • Lørdag kl. 11.00-19.00 eller kl. 19.00-11.00
  • Søndag kl. 11.00-17.00

Derudover kan der forekomme vagter ved akut sygdom samt ekstra vagter i forbindelse med ferier og helligdage.

Der afholdes obligatoriske personalemøder hvert kvartal.

Opstart er den 1. juni 2026 eller snarest derefter.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok