Stilling: Ledsager Oprettet: 26-05-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 171287
JobId: 185970
 
Arbejdssted: 3050 Humlebæk Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til mand i Humlebæk

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til mand på 62 år i Humlebæk

Borger har en psykisk funktionsnedsættelse samt tunnelsyn. Han kan ikke selv tage offentlig transport og har brug for støtte til betaling. Ledsager skal hjælpe med at have det generelle overblik og hjælpe med at hente mad f.eks. Han har fuldt sprog og snakker rigtig meget. Han vil meget gerne være social, men han skal have lidt hjælp til det. Han springer rundt i samtaler og gentager nogle gange de samme spørgsmål. Han arbejder til dagligt og er meget glad for sit arbejde. Han er en sød og kærlig mand med meget empati.

Han ønsker ledsagelse til f.eks. arrangementer med arbejdet - gode gåture i området - biografen for at se danske film. Han vil både se voksen og børnefilm.

Borger har 8 timer pr. måned til ledsagelse. 
Ledsagelsen vil være på både hverdage, weekender og helligdage, bortset fra fredag. På hverdage vil I tage afsted om eftermiddagen og weekender kan det være hele dagen.
Arrangementerne med arbejdet finder sted ca. hver 3. måned, og nogle gange er det flere gange på en måned. Her kan længden af turen variere. 
Når der er timer til det, vil han også gerne på øvrige ture. Disse tures varighed er ca. 2-4 timer pr. gang.

Aftaler laves i samarbejde med bostedet. 

Man kommer rundt med offentligt transport.

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 170 kr. 
Lørdag: Ca. 180 kr. 
Søndag: Ca. 190 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 

Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok