Stilling: Ledsager Oprettet: 02-06-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 171391
JobId: 186064
 
Arbejdssted: 1960 Frederiksberg C Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til mand på Frederiksberg C og i Herlev om sommeren

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til sød og frisk mand på 66 år, på Frederiksberg/Herlev

Borger har en hjerneskade og afasi. Han har verbalt sprog, men har brug for hjælp til kommunikationen, da han kan have svært ved at formulere sig og kan blive misforstået, når han køber noget eller taler med fremmede mennesker. Han har problemer med hukommelsen og kan have dårlige dage, da han lider af hovedpine. Han har ingen fysiske problemer og kan mange ting selv. Han skriver, kører i egen bil, bruger IPad og maler. Derudover har han en stor interesse for musik, synger og spiller flere instrumenter: Saxofon, klaver, guitar og bas. Han har et kolonihus i Herlev, han går og bygger lidt på. Han er i kolonihaven det meste af sommeren. Du skal som ledsager have overblikket på turen og hjælpe borger med kommunikationen.

Han ønsker ledsagelse til at gå i byggemarked, til teater og musik. Han kan have svært ved, at der er mange mennesker omkring ham.

Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse. 
Det er vigtigt for borger med struktur, og I aftaler derfor en fast dag i fællesskab. Det kan være både hverdag og weekend.
Ca. 1 gang pr. uge, ca. 3-4 timer.

Aftaler laves med borger selv.
I sommerperioden vil der oftest være start ved hans kolonihave i Herlev, ellers hans bopæl på Frederiksberg.

I kommer rundt i borgers bil, hvor borger kører bilen og ellers offentlig transport.

Du skal være en frisk og stabil person, med god humor. Du må også gerne være interesseret i musik og håndværk men ikke et krav.

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 170 kr. 
Lørdag: Ca. 180 kr. 
Søndag: Ca. 190 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 


Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan Ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok