Jobbeskrivelse
Er du medicinstuderende på Københavns Universitet, og søger du et meningsfuldt studiejob, hvor du kan gøre en reel forskel for en medstuderende? Vi søger engagerede studiementorer, der kan støtte medicinstuderende med psykiske funktionsnedsættelser i at skabe struktur i studiehverdagen, styrke studieteknikker og understøtte den faglige udvikling. Om jobbetSom studiementor støtter du en medstuderende i at håndtere de faglige og organisatoriske krav på studiet. Du hjælper blandt andet med planlægning, struktur og studievaner, og samtidig får du værdifuld erfaring med specialpædagogisk støtte (SPS) og udvikler dine kompetencer inden for kommunikation, vejledning og samarbejde. Vi tilbyder- Et fleksibelt og meningsfuldt studiejob
- Relevant erfaring til dit CV
- Mulighed for at udvikle dine formidlings-, samarbejds- og rådgivningskompetencer
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden
- Løn efter gældende overenskomst
- Introduktion, workshops og løbende supervision
Vi forventer, at du- Er studieaktiv medicinstuderende på Københavns Universitet
- Som minimum har gennemført 1. semester
- Er ansvarsfuld, empatisk og god til at skabe struktur
- Har lyst til at støtte og motivere en medstuderende
Praktisk informationDer er typisk bevilliget 20 timer pr. semester, så længe den studerende er indskrevet på uddannelsen. Møderne afholdes som udgangspunkt cirka én gang om ugen eller efter nærmere aftale og behov. Stillingen aflønnes med 164 kr. i timen efter gældende takster. AnsøgningSend en kort ansøgning på denne jobannonce eller til sps@duos.dk med følgende oplysninger: - Navn, telefonnummer og e-mailadresse
- Uddannelse og nuværende semester
- Kort beskrivelse af din motivation for at blive studiementor samt relevante kompetencer
Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.
|