Stilling: Pædagog Oprettet: 18-06-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 172624
JobId: 187282
 
Arbejdssted: 5270 Odense N Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Midlertidig pædagogisk opgave 2 timer hver tirsdag i Odense N

Jobbeskrivelse

Ønsker du et mindre bijob hen over sommeren, hvor du kan gøre en forskel gennem nærvær, struktur og genkendelige aktiviteter? Så læs med her.

Om opgaven

Vi søger en pædagog til en 19-årig kvinde i Odense N, som har behov for støtte og aflastning i hjemmet i de timer, hvor hendes forældre ikke er hjemme.

Din opgave bliver at skabe trygge og forudsigelige rammer gennem samvær og genkendelige aktiviteter. I kan blandt andet lægge puslespil, gå ture eller lave andre rolige aktiviteter, som understøtter trivsel og struktur i hverdagen.

Derudover indgår der lettere støtte i forbindelse med toiletbesøg.

Det er vigtigt, at du kan møde hende med ro, tydelig kommunikation og en anerkendende tilgang, også hvis hun bliver frustreret.

Om dig

Du er uddannet pædagog og har gerne erfaring med voksne med udviklingshæmning.

Du arbejder struktureret og er god til at skabe tryghed gennem forudsigelighed og tydelige rammer. Samtidig kan du bevare roen og støtte på en respektfuld måde, når der opstår frustrationer.

Stillingen passer godt til dig, der ønsker et mindre antal timer ved siden af dit nuværende arbejde eller søger en midlertidig opgave hen over sommerperioden.

Det er en fordel, hvis du har bil og kørekort, da du så vil have mulighed for at hente hende i den klub, som hun går i. Du vil blive betalt højeste takst for kilometerpenge. 

Arbejdstid

Stillingen er på 2 timer om ugen hver tirsdag kl. 16.00–18.00 henover sommeren. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok