Stilling: Ledsager Oprettet: 22-06-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 172699
JobId: 187350
 
Arbejdssted: 2830 Virum Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til kvinde i Virum

Jobbeskrivelse

Ekstra ledsager søges til 38 årige kvinde i Virum.

Borger har en lettere psykisk funktionsnedsættelse. Hun har ingen fysiske handicaps. Hun har et godt verbalt sprog, dog uden et stort ordforråd. Kan selv give udtryk for sine behov og ønsker. Hun vil rigtig gerne på ture ud af huset. Hun arbejder et par timer om ugen. Hun bor i egen lejlighed, med bostøtte flere gange om ugen.

Borger er rigtig glad for musicals, fest og farver, og op og prøve de lidt vildere forlystelser.
Hun er meget glad for at grine, så du skal have lyst til at grine med også i de store rutsjebaner. 
Hun elsker også svømmehaller, især dem med de vilde vandrutsjebaner. 
Ledsager skal med i vandet og have lyst til at prøve dem sammen med borger. 

Hun er en meget social og udadvendt person, sød og omgængelig og leder efter en ledsager med samme kvaliteter.
Hun vil gerne på café, i biografen, Bonbon land, shopping, måske en weekendtur på sigt fx til Malmø eller i badeland. 

Hun er bevilliget 15 timer om måneden til ledsagelse. Som deles mellem dig og en anden ledsager.
Det vil primært være onsdage efter kl.14 og torsdag efter kl. 12 eller lørdage. 

I kommer rundt med offentlig transport.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 170 kr. 
Lørdag: Ca. 180 kr. 
Søndag: Ca. 190 kr. 

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok