Stilling: Hjælper Oprettet: 24-06-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 172746
JobId: 187397
 
Arbejdssted: 8381 Tilst Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Skab trygge og hyggelige stunder for en dreng med autisme

Jobbeskrivelse

Har du en rolig tilgang og lyst til at skabe gode oplevelser sammen med en dreng, der trives med nærvær, struktur og forudsigelige rammer? Så kan dette være et meningsfuldt job for dig.

Om opgaven

Vi søger en medarbejder til en dreng, som er glad og smilene. Han har infantil autisme og har ikke et verbalt sprog. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på hans signaler og kan kommunikere tydeligt gennem dit kropssprog og din måde at være sammen med ham på.

Din opgave er at være sammen med drengen og skabe trygge og hyggelige stunder med aktiviteter, der tager udgangspunkt i hans behov og interesser. Det kan være gåture, ture til legepladsen, samvær i hjemmet eller hyggelige stunder omkring et måltid. Han trives bedst med struktur, faste rammer og en rolig tilgang.

Der vil desuden være lettere personlig pleje i forbindelse med bleskift.

Formålet med indsatsen er at give familien aflastning, samtidig med at drengen får positive oplevelser og nærvær i en tryg 1:1-relation.

Om dig

Har du kendskab til autisme eller erfaring med børn med særlige behov, er det en fordel, men det vigtigste er, at du møder drengen med ro, tålmodighed og tydelig kommunikation. Du er opmærksom på nonverbale signaler og kan skabe forudsigelighed gennem din tilgang. Derudover er du tryg ved at hjælpe med personlig pleje.

Arbejdstid

Stillingen er på 4 timer om ugen.

Timerne fordeles som udgangspunkt på to vagter om ugen af 2 timers varighed. Vagterne ligger primært efter kl. 16.00 på hverdage, og der er mulighed for fleksibilitet i forhold til både hverdage og weekender. De konkrete dage aftales nærmere med familien.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok