Stilling: Ledsager Oprettet: 26-06-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 172775
JobId: 187424
 
Arbejdssted: 7100 Vejle Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til kvinde i Vejle

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til kvinde på 83 år, med et synshandicap. 

Hun har nedsat syn på 5% og nedsat hørelse og går med rollator. Hun går ikke så hurtigt og man skal derfor kunne følge hendes tempo. Borger har KOL og astma, ledsager må derfor ikke ryge.

Hun vil gerne ledsages til at komme ud i naturen og gå en tur eller ud at handle. Hun holder af at komme ned til stranden. Hun vil gerne til koncert, der foregår i det fri og på museum. Ledsager skal hjælpe med at læse skilte op på museum - evt. kunstmuseer, da hun er glad for malerier. Hun kan også have behov for at komme til tandlæge en gang imellem.

Borger har 7 timer om måneden. 
Ledsagelsen kan både være hverdage og i weekenden. Ledsagelsen kan begynde fra omkring kl. 10.00
Ledsagelsen vil ca. være 2 timer pr. gang ca. 1 gang om ugen men kan variere alt efter borgers behov.

I kan komme rundt med flextrafik eller tage rundt gående.

Aftaler laves i starten med borgers datter. På sigt kan borger og ledsager selv lave aftaler.

Som ledsager er du obs. på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere, det der sker omkring jer. 
Du skal være en moden og stabil ledsager. 

Som ledsager for en borger med et synshandicap, vil du blive oplært via et e-learningskursus, på Mit.Duos.dk

Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 
9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede 

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 170 kr. 
Lørdag: Ca. 180 kr. 
Søndag: Ca. 190 kr. 

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok