Stilling: Pædagog Oprettet: 08-07-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 172927
JobId: 187566
 
Arbejdssted: 2650 Hvidovre Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Pædagog søges til motiverende støtte af mand i eget hjem

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at motivere mennesker gennem en tryg og tillidsfuld relation? Så er dette måske en stilling for dig.

Om opgaven

Du bliver en vigtig støtte for en 61-årig mand. Han er diagnosticeret med angst, hvilket betyder, at han har svært ved at forlade sit hjem alene. Angsten har samtidig medført, at flere af hans tidligere interesser er trådt i baggrunden. Han har blandt andet været meget optaget af træning og reparation af tekniske genstande, mens han i dag primært bruger tid på at lave hjemmesider.

Opgaven består primært i relationsarbejde, hvor du med en anerkendende og motiverende tilgang støtter manden i gradvist at tage små skridt mod at komme ud af hjemmet.

Det er vigtigt, at du ikke har kat eller hund, da manden er allergisk og meget sensitiv over for dyrehår

Om dig

Du er uddannet pædagog og har erfaring med motiverende arbejde. Du har gerne kendskab til empowerment, den motiverende samtale eller andre relevante tilgange.

Det er en fordel, hvis du har kørekort, da det på sigt kan blive relevant at køre sammen med manden.

Arbejdstid

Stillingen er på 10 timer om måneden.

Arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet kl. 12.00-14.30. De konkrete arbejdsdage aftales nærmere.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok