Stilling: Pædagog Oprettet: 17-07-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 173034
JobId: 187670
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Støt en 16-årig dreng med autisme på Frederiksberg

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med autisme, og er du god til at skabe tryghed og forudsigelighed? Så kan du være den pædagog, der bliver en vigtig del af en 16-årig drengs hverdag gennem nærvær og fælles oplevelser.

Om opgaven
Vi søger en pædagog til en 16-årig dreng på Frederiksberg med atypisk autisme, ADHD og udviklingshæmning. Han er åben, empatisk og holder af musik, computerspil, film og aktiviteter, hvor han kan være sammen med en tryg voksen.

Drengen har behov for struktur og støtte til at regulere sine følelser. Han bliver let stresset i nye situationer og har brug for tid til at opbygge tillid til nye mennesker. Derfor er det vigtigt, at du møder ham med ro, tålmodighed og en forudsigelig tilgang, så relationen kan udvikle sig i hans tempo.

I den første tid vil opgaven primært bestå af rolige aktiviteter i hjemmet, som fx gaming, brætspil eller film. Når relationen er etableret, kan I gradvist lave aktiviteter uden for hjemmet, eksempelvis gåture, museumsbesøg, svømning, cykelture, ture til stranden eller andre aktiviteter, der tager udgangspunkt i hans interesser og dagsform.

Formålet med indsatsen er at give drengen gode oplevelser og samtidig aflaste familien.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med autisme. Du forstår betydningen af struktur, tydelig kommunikation og forudsigelige rammer, og du kan skabe en tryg relation, hvor borgeren får tid til at vænne sig til dig.

Du arbejder anerkendende og kan motivere til aktiviteter uden at presse. Samtidig har du lyst til at tage udgangspunkt i drengens interesser, herunder gaming, film og aktiviteter både inde og ude.

Arbejdstid
Stillingen er på 12 timer om måneden.

Arbejdstiden ligger fast søndag eftermiddag, hvor du arbejder 3 timer hver uge.

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok