Stilling: Hjælper Oprettet: 23-07-2026
Job start: Torsdag d. 23-07-2026 Annoncenr: 173099
JobId: 187734
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vil du bidrage positivt til 8årig piges hverdag 2-3 gange om ugen?

Jobbeskrivelse

Kan du skabe ro med dit nærvær? Omsorgsfuld pædagog med interesse for udendørsaktiviteter og dyr søges til en positiv 8 årig pige i Værløse.

Om pigen:
I Værløse bor en 8årig pige sammen med hendes forældre, sine 2 brødre og hund på en gård. Hun har en hjernesygdom, autisme og ADHD. Hun er en meget viljestærk, snaksaglig og positiv pige, som er glad for dyr - særligt heste og kan lide at være kreativ. Hun har en bred pallette af mulige samtaleemner. Hun går i skole. Hun er typisk glad og meget venlig og vil rigtig gerne det sociale, men hun kan have svært ved at indgå i det. Hun bruger mange ressourcer på hverdagsting, men det er ikke altid, at hun giver udtryk for det. Hun kan have svært ved at udtrykke, hvornår hun enten bliver fysisk eller mentalt udtrættet samt at forklare, hvorfor hun har det, som hun har det i forskellige situationer. Hun har ellers et rigtig fint sprog og fortæller, hvad hun gerne vil, og hvad hun ikke vil. 
Hun er mobil, men hun har øget trætbarhed. Hun går og løber kortere distancer. Hun har en kørestol samt elscooter, som hun selv kan køre. Bestemte sansestimuli såsom stærke lugte og hvis der sker mange ting, kan være udfordrende, hvor hun kan have brug for støtte af en nærværende voksen. Hun profiterer af en vekslen mellem aktive udendørs aktiviteter og rolige aktiviteter, hvor hun fx laver noget kreativt.


Om opgaven:
Du vil tilbringe tid sammen med pigen hjemme på familiens gård. Pigen har oftest mange gode ideer til aktiviteter, som I kan lave sammen. Du vil være deltagende i disse aktiviteter og følge hende i det, som hun gerne vil og samtidig hjælpe med at fastholde jer i en aktivitet, som ikke er afsluttet -f x hvis I bager en kage, og den ikke er færdig. I kan være ude i naturen og fx gå en tur eller se til familiens dyr. Hun er meget glad for heste og kan lide at ride. Familien får måske heste på et tidspunkt, hvor I derfor også kan gå hen til dem, men de har dem ikke endnu. Af indendørs sysler kan I lave noget kreativt sammen eller andet, hvor man bruger hovedet. Du skal minde hende om toiletbesøg og minde hende om at vaske hænder - resten klarer hun selv.

Da hun har øget trætbarhed, kan hun blive udtrættet. Hun kan bryder sig ikke om at blive spurgt om, hvorvidt hun er træt eller om man skal hjælpe med noget. Det er derfor vigtigt, at hjælperen er god til aflæse, hvornår hun er træt og har brug for en rolig aktivitet. Som hjælper, skal du være nærværende og støtte og guide hende, hvis hun oplever sansestimuli som bliver for meget samt hjælpe hende med at få ro, når hun er ved at blive udtrættet.


Arbejdstid og mængde:
Der søges en hjælper med opstart så hurtigt som muligt til op til 8 timer om ugen.
Arbejdstiden vil være 4 timer onsdag fra 10:00 til 14:00 samt mandag og fredag 2 timer af gangen på tidspunkter, som aftales nærmere med familien. Tiderne mandag og fredag vil primært være i dagstimerne, men der kan også forekomme aftenvagter. Der kan også forekomme enkelte vagter i weekender.

Om dig:
Du er måske pædagog eller er ufaglært hjælper og har relevant erfaring.
Du er nærværende og kan skabe ro.
Du er anerkendende og omsorgsfuld.
Du er frisk på udendørsaktiviteter samt indendørssysler.
Du er måske glad for dyr, og måske kan du også lide heste.

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok