Stilling: Hjælper Oprettet: 23-07-2026
Job start: Tirsdag d. 15-09-2026 Annoncenr: 173105
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: Kvinde
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælper søges til deltidsstilling på Frederiksberg

Jobbeskrivelse

Jeg søger en hjælper til dagvagter fra 15. september.

Jeg er en spastisk kvinde på 54 år, der har brug for hjælp mellem kl. 8-18. Jeg har brug for hjælp til let personlig pleje såsom tandtråd, hårfarvning, rengøring, madlavning, indkøb og ledsagelse ud af huset.

Det vil være dejligt, hvis du har forståelse og interesse for andre kulturer, især caribisk og latinamerikansk kultur. Jeg leder efter en hjælper som måske har rejst i udlandet evt. i Caribien eller Sydamerika.

Derudover sætter jeg pris på, hvis du har en rolig og positiv personlighed, har humor og kan fungere som en slags “flue på væggen” engang imellem. Jeg værdsætter gode stunder med mine hjælpere, hvor vi evt. danser, hører caribisk musik og R&B, læser afroamerikansk litteratur og har det hyggeligt og sjovt sammen.

Lidt om mig:
Jeg er spastiker og kan kun bruge venstre arm og ben. Min udtale er lidt utydelig. Derudover interesserer jeg mig for litteratur, film samt latinamerikansk og caribisk kultur.

Du må meget gerne være imellem 25-40 år.

Jeg håber at høre fra dig. På forhånd tak.

Venlig hilsen
Susheela Nielsen


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok