Stilling: Ledsager Oprettet: 03-08-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174245
JobId: 188863
 
Arbejdssted: 2625 Vallensbæk Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Aktiv ledsager/hjælper søges til ung mand med Down Syndrom

Jobbeskrivelse

19 årig ung mand søger en ekstra hjælper/ledsager.

Han er en glad ung mand med Down Syndrom. Han har lidt verbalt sprog, bliver lettere at forstå når man har lært ham at kende. Borger har brug for at blive ledsaget ud på nogle gode oplevelser udenfor hjemmet samt til, engang i mellem, at der kommer en og laver noget hyggeligt med ham derhjemme. 

Der er behov for hjælp; En fast hverdag om ugen(ikke mandag), eftermiddag og aften, ca. fra kl. 15 og 3-4 timer frem. Derudover må du gerne kunne lørdag og/eller søndag, ca. 3-6 timer pr. gang. Gerne et par gange om måneden. Der er en anden hjælper på, som du selv koordinerer med. 

I tager ofte på ture ud af huset, det kan fx være:
X-jump, svømmehal, biografture, cykelture(borger har en trehjulet cykel) i sommerhalvåret, musik oplevelser, fitness.

Men en enkelt gang i mellem vil I også være i borgers hjem. Så laver I måske mad sammen, spiller kort eller PlayStation eller laver Just Dance. 

I tager offentlig transport rundt. 

Der søges en frisk og initiativrig person, der gerne vil hygge om borger samt være aktiv sammen med ham.

Vil du være vores nye kollega? 
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse- og Omsorg på 3634 8128

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok