Stilling: Hjælper Oprettet: 04-08-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174267
JobId: 188883
 
Arbejdssted: 2740 Skovlunde Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Gaming og fælles aktiviteter med en dreng i Skovlunde

Jobbeskrivelse

Har du interesse for gaming og lyst til at skabe en tryg relation gennem fælles aktiviteter? Så er dette måske jobbet for dig.

Om opgaven

Vi søger en medarbejder til en 10-årig dreng med autisme og ADHD i Skovlunde. Han har en stor interesse for gaming, YouTube og PlayStation og nyder også at spille fodbold, fiske, hoppe på trampolin og spille brætspil. Har du kendskab til spil som Fortnite, Minecraft og Roblox, er det en fordel, da det kan være en god indgang til jeres relation.

Du møder ham hjemme efter skole og tilbringer tid sammen med ham gennem aktiviteter, der tager udgangspunkt i hans interesser. Samværet kan foregå både hjemme og ude.

Drengen har en kravafvisende adfærd og har behov for en rolig og anerkendende tilgang. Han profiterer af at blive inddraget i aktiviteter og beslutninger, og når han bliver belastet, har han brug for støtte og guidning gennem tydelig kommunikation og forudsigelige rammer.

Om dig

Du er uddannet pædagog eller har relevant erfaring med børn eksempelvis fra SFO, klub eller lignende. 

Er du uddannet pædagog, aflønnes du efter gældende overenskomst.

Arbejdstid

Stillingen er på 6 timer om ugen, fordelt på to vagter á 3 timer.

Vagterne planlægges efter kl. 12.00. Dagene aftales med familien og kan placeres på både hverdage og i weekender.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok