Jobbeskrivelse
Har du lyst til at blive en vigtig del af en drengs eftermiddag? Her får du en rolig og meningsfuld opgave med støtte efter skole to dage om ugen. Om opgaven En glad og rolig dreng på 12 år har brug for støtte efter skole. Han bor med sin familie i Mørkøv og har epilepsi og cerebral parese. Han er fuldt mobil, men kan blive hurtigt træt og har brug for ro, tydelighed og forudsigelighed i hverdagen. Du møder ind hjemme hos familien, hvor du henter handicapbilen og kører til skolen for at hente drengen. Efter skole foregår resten af eftermiddagen primært i hjemmet med roligt samvær, lektier og spil. Der kan forekomme behov for hjælp til personlig pleje efter et epileptisk anfald, og der kan i den forbindelse også være behov for at benytte hjælpemidler som kørestol og lift. Familien sørger for grundig oplæring i både hjælpemidler, epilepsi, anfald og anfaldsbrydende medicin. Om dig Du har gerne erfaring med mennesker med nedsat fysisk funktionsniveau. Du er stabil, rolig og kan skabe trygge rammer omkring drengen. Det er en forudsætning, at du har kørekort. Arbejdstid Stillingen er på 4,5 timer om ugen fordelt på to vagter: Onsdag kl. 13.45–16.30 Torsdag kl. 13.45–15.30 Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|