Stilling: Hjælper Oprettet: 07-08-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174328
JobId: 188935
 
Arbejdssted: 9900 Frederikshavn Køn: MK
 

Kort beskrivelse

SPS-hjælper søges til ung studerende i Frederikshavn

Jobbeskrivelse

SPS-medhjælper søges snarest til ung kvinde på Frederikshavn Handelsskole - Opstart hurtigst muligt

Vi søger en SPS-medhjælper til en ung kvinde, som starter på Frederikshavn Handelsskole.

Hun har muskelsvind, er kørestolsbruger og anvender en maskerespirator. Derfor har hun også egen respiratorisk hjælper med på skolen.

Arbejdstid
Arbejdstiden er alle hverdage fra kl. 08.00-15.15. Torsdag er arbejdstiden kl. 10.00-15.15.

Da hun er en aktiv floorballspiller, vil der indimellem være perioder, hvor der ikke er SPS-timer. Det gælder blandt andet ved studieture, stævner og hospitalsbesøg.

I dette semester er hun ikke på skolen følgende dage:

-          D. 24-26 august

-          D. 14. september

-          Hele uge 40 (28/9 – 2/10)

-          D. 4. december

Arbejdsopgaver
Din primære opgave er at assistere hende ved toiletbesøg i samarbejde med den respiratoriske hjælper. Dette sker typisk 2-3 gange i løbet af en skoledag, hvor der er behov for to hjælpere.

Mellem disse opgaver vil der være god tid, hvor du kan læse, studere eller arbejde med andre opgaver. Stillingen kan derfor være særligt velegnet til dig, der eksempelvis er onlinestuderende eller har fleksible arbejdsopgaver.

Vi søger dig, som

  • er en stabil og ansvarsbevidst kvinde
  • kan arbejde selvstændigt
  • trives med rolige arbejdsdage og kan beskæftige dig selv mellem opgaverne.

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, bedes du sende en ansøgning med:

  • navn, telefonnummer og e-mailadresse
  • en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen
  • relevante kompetencer og eventuel erfaring.

Ansøgningen videresendes til den studerende og hendes familie, som står for udvælgelse af kandidater og indkalder til samtaler.

Løn
Stillingen aflønnes efter gældende SPS-takster og udgør aktuelt ca. 158,27 kr. pr. time.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok