Stilling: Hjælper Oprettet: 19-08-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174493
JobId: 189095
 
Arbejdssted: 4632 Bjæverskov Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Leg og nærvær med videbegærlig dreng i Bjæverskov

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med børn med særlige behov? En nysgerrig dreng på 4 år i Bjæverskov søger dig, der har lyst til at være med i hans leg og skabe trygge rammer.

Om opgaven

Drengen har autismespektrumforstyrrelse og er videbegærlig, kærlig og fuld af idéer. Han elsker at lege, og det vigtigste for ham er, at du har lyst til at være med og engagere dig i det, han interesserer sig for. Han holder blandt andet af LEGO, biler, Playmobil og modellervoks. Han nyder også at være ude i haven, hvor I kan lege, cykle eller spille bold. Samtidig kan han fordybe sig i samtaler om naturfænomener og stiller mange spørgsmål.

Drengen har brug for faste rutiner og forudsigelighed for at finde ro. Du skal støtte ham i at håndtere og regulere sine følelser ved blandt andet at lytte, spejle og bekræfte, så han oplever at blive mødt og forstået.

Opgaven indebærer også støtte efter toiletbesøg samt hjælp til at få tøj på.

Om dig

Du er uddannet pædagog eller har relevant erfaring med børn med særlige behov. Du er rolig, tydelig og nærværende, og du har lyst til at engagere dig i legen og skabe en tryg og forudsigelig ramme omkring drengen.

Arbejdstid

Stillingen er på 5 timer om måneden.

Timerne kan placeres enten som:

  • én weekendvagt på 5 timer kl. 9.00–14.00 eller kl. 10.00–15.00
  • to vagter á 2,5 timer hver anden lørdag eller søndag kl. 9.00–11.30 eller kl. 10.00–12.30

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok