Stilling: Hjælper Oprettet: 20-08-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174499
JobId: 189101
 
Arbejdssted: 3310 Ølsted Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Kontaktperson søges til 16årig ung mand

Jobbeskrivelse

Initiativrig kontaktperson søges til 16årig ung mand i Ølsted

Er du pædagog med erfaring med børn og unge med funktionsnedsættelser eller ADHD? Vil du støtte en ung mand i at komme ud til spændende aktiviteter? Så se her!

Om borger
I Ølsted bor en 16årig ung mand sammen med hans forældre og lillesøster. Han er en ung mand, som er meget interesseret i fodbold og kan lide at Game samt er interesseret i landbrug. Hans ynglings fodboldhold er Manchester og FC Nordsjælland. Han spiller bl.a. Farming Simulator og Counter Strike. Han går i skole i hverdagen på STU og går til fodbold.

Han har en funktionsnedsættelse, ADHD, er ikke aldersvarende og har indlæringsvanskeligheder. Han har nedsat syn og hørelse. Han benytter derfor briller og høreapparat. Hans sproglige kompetencer forværres, når han ikke har høreapparat på. Han kan forstå fremmede ord negativt og uden høreapparat, kan han let misforstå beskeder. Han forstår bedst korte og enkle beskeder. Han kan opleve, at omverdenen stiller krav til ham, som han ikke føler, at han kan leve op til. Når han møder disse krav, siger han ofte, at han ikke kan. I situationer, hvor der er mange mennesker og støj, kan han have brug for at trække sig, hvor han tager sine hørebøffer på. Han kan have behov for støtte til følelesesregulering og støtte i at navigere i sociale normer og i hverdagslivet. Han har brug for støtte til at navigere i trafikken, da han ikke er trafiksikker. Han er meget nysgerrig, og spørger om det meste og kan lide at gå i detaljer.

Familien har en bomuldshund.

Om opgaven:
Din rolle vil være at støtte borger i øget selvstændighed og at blive mere social. Du vil støtte ham i at komme ud til selvvalgte aktiviteter såsom: Biografture, koncerter med Rockmusik såsom Metallica, Queen og andre Rock bands og tage ud at se en fodboldkamp med FC Nordsjælland. Du må gerne komme med ideer og tage initiativ. Borger har et ønske om at være mere selvstændigt og at få mulighed for at komme ud på egen hånd. Du vil også støtte ham i at tage offentlig transport uden forældre, så han træner at transportere sig på egen hånd. Når du er afsted med ham er din rolle ligeledes at støtte ham i at navigere i de situationer, som du ledsager ham i. Du vil også skulle guide i ting såsom at minde om at vaske hænder eller bruge serviet, hvis I fx er ude at spise.

Arbejdstid:
Arbejdstiden er 3 timer ugentligt, som vil finde sted på weekenddage. Der kan være undtagelser, hvor det kan rykkes til en anden dag, hvis der er en fodboldkamp eller spændende koncert, som borger gerne vil opleve.

Om dig:
Du er uddannet pædagog.
Du har måske viden og eller erfaring med unge med ADHD eller unge, som har en funktionsnedsættelse.
Du møder borger i øjenhøjde.
Du har en tydelig kommunikation.
Du er anerkendende.
Du er initiativrig og motiveres af at arbejde 1:1.
 
Du vil blive aflønnet ud fra at være pædagog.


Vil du være vores nye kollega? 

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 



Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse og Omsorg på 3634 8128 



Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. 



I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok