Jobbeskrivelse
Har du en rolig tilgang og trives du i en opgave, hvor nærvær, forudsigelighed og tryghed er vigtigt? Så kan du blive en vigtig støtte i en ung persons hverdag. Om opgaven Vi søger støtte til en 20-årig person, som bor sammen med sin familie. Personen har autisme, ADHD og angst og bliver hurtigt overbelastet, særligt når der er mange mennesker eller opstår uforudsete situationer. Personen har brug for støtte i hverdagen, blandt andet til praktiske opgaver, egenomsorg og basale behov. Det betyder, at du skal være opmærksom på, hvornår der er behov for støtte, og kunne hjælpe på en rolig og respektfuld måde. Når familien er ude af huset, er din vigtigste opgave at være en tryg og rolig tilstedeværelse i hjemmet. Personen kan ikke være alene hjemme og har brug for at vide, at der er en voksen til stede, som kan hjælpe, hvis noget bliver uoverskueligt eller uforudset opstår. Du skal derfor kunne skabe en rolig og forudsigelig ramme uden at presse på for samvær. Personen kan have brug for støtte til at håndtere små og store situationer i hverdagen og til at finde ro, hvis de bliver overbelastet. Samværet kan foregå på personens præmisser, og der vil være dage, hvor det primært handler om, at du er til stede og tilgængelig. Personen holder blandt andet af at strikke og hækle, og når det føles trygt, kan I også tage på mindre ture, fx til garnbutikker. Vær opmærksom på, at der er katte i hjemmet. Om dig Du er uddannet pædagog eller ufaglært med relevant erfaring. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med autisme og angst, men det vigtigste er, at du kan møde personen med ro, tålmodighed og forståelse. Du er god til at skabe tryghed uden at stille unødige krav og kan finde balancen mellem at give plads og være klar til at støtte, når der er behov for det. Du er samtidig ansvarsbevidst og opmærksom på, hvad der kan hjælpe, når personen bliver overbelastet. Arbejdstid Stillingen er på op til 25 timer om måneden. Timerne anvendes fleksibelt efter familiens behov, og der er som udgangspunkt tale om weekendvagter af 4-10 timers vagter, da timerne primært bruges, når familien deltager i arrangementer uden for hjemmet. De konkrete tidspunkter aftales med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|