|
Stilling: Hjælper
|
Oprettet: 04-09-2026
|
|
Job start: Efter aftale
|
Annoncenr: 174720
|
|
|
| |
|
Arbejdssted:
2740 Skovlunde
|
Køn:
|
Kvinde
|
|
Krav:
|
Kørekort
|
|
|
|
|
|
Kort beskrivelse
Deltidsjob som hjælper ca 15-17 timer/uge
|
Jobbeskrivelse
Søger du et meningsfuldt deltidsjob i Skovlunde er dette job som hjælper måske noget for dig. Du behøver ikke have nogen særlig uddannelse eller erfaring som handicaphjælper og jobbet kunne være en mulighed hvis du har sabbatår eller hvis du er studerende.
Jobbet er på ca 15-17 timer om ugen men kan justeres lidt efter aftale.
Lidt om mig
Jeg er en kvindelig kørestolsbruger på 45 år og bor med min mand og to teenagedøtre. Jeg har en mild form for muskelsvind og er uddannet biokemiker og arbejder til daglig i medicinalindustrien. Som hjælper skal du være mine arme og ben og hjælpe med de ting jeg ikke selv har kræfter til i hverdagen.
Opgaver og vagter
Hjælperens opgaver er helt almindelige opgaver som hjælp til påklædning, lave mad, ledsage til fysioterapi og fritidsaktiviteter samt huslige pligter, rengøring og indkøb mm. Opgaverne laves sammen med mig.
Da du skal hjælpe mig i svømmehallens omklædning søger jeg en kvindelig hjælper.
Du vil normalt have ca 3-4 vagter om ugen og du vil som hjælper selv have indflydelse på hvilke ugedage du skal arbejde, men det er vigtigt du kan være flexibel. Vi lægger en vagtplan sammen. Vagtplanen vil være forskellig fra uge til uge.
Vagterne fordeler sig i hverdagene mellem morgenvagter (6.50-9.00) eller eftermiddagsvagter (13.30-19.00/19.30). Du vil normalt ikke få både morgen og eftermiddag på samme dag. Derudover en lørdag eller søndagsvagt (ca. 9-15/18) cirka 2 gange om måneden.
Ansøger skal være minimum 18 år, være ikke-ryger, tale dansk og have kørekort.
Sådan søger du stillingerne
Ansøgning og CV skal sendes på e-mail til hjaelperjob@gmail.com. Du kan også skrive til mig hvis du har spørgsmål til stillingen.
Skriv i din ansøgning lidt om dig selv og hvad du ellers laver i din hverdag og hvad du har af planer fremover. Medsend gerne et foto af dig selv. Redegør også for hvorfor netop et deltidsjob vil passe godt til dig.
Jobopstart er i løbet af september eller oktober. Ansøgningsfrist 4. oktober 2026. Der holdes løbende jobsamtaler så søg snarest muligt.
Løn afregnes efter DUOS’ overenskomst for handicaphjælpere: 158kr/ timen plus tillæg for aften og weekend (løntrin 13 område 4).
Jeg ser frem til at høre fra dig!
Mvh Christina
|
Bemærk:
Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.
For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase
Tilbage til Ledige jobs