Stilling: Hjælper Oprettet: 04-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174726
JobId: 189311
 
Arbejdssted: 2900 Hellerup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Skab rolige og trygge eftermiddage for en dreng med autisme

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med autisme og en rolig og tålmodig tilgang? Her får du en fast opgave, hvor struktur, genkendelighed og nærvær er vigtigt.

Om opgaven

Du bliver en fast støtte for en dreng med autisme, som hurtigt bliver træt og derfor har brug for rolige og forudsigelige rammer. Du tager imod ham, når han kommer hjem fra skole, hvor han har behov for at finde ro efter dagens indtryk.

Efter skole bruger han gerne lidt tid med sin iPad, mens han falder til ro. Herefter hjælper du ham med de faste rutiner omkring eftermiddagen. Opgaven indebærer personlig pleje i form af bleskift og hjælp til bad. Du sørger også for lidt at spise og drikke og varmer senere aftensmad, som du sidder sammen med ham, mens han spiser.

Drengen trives bedst med rutiner og genkendelige situationer. Din vigtigste opgave er derfor at skabe struktur og forudsigelighed omkring eftermiddagens forskellige overgange og møde ham med ro og tålmodighed. Når han bliver overbelastet, har han særligt brug for støtte til at finde ro igen.

Om dig

Du er ufaglært og har gerne erfaring med børn med autisme eller andre særlige behov. Kendskab til autisme er en fordel, da det er vigtigt, at du forstår behovet for struktur, forudsigelighed og en rolig tilgang.

Du kan arbejde tålmodigt og følge de genkendelige rutiner omkring drengens eftermiddag. Samtidig er du tryg ved at varetage personlig pleje og kan skabe et roligt samvær uden at stille unødige krav.

Arbejdstid

Stillingen består af 8 timer om ugen samt 16 timer om måneden i weekender.

De faste hverdagstider er:
Mandag kl. 15.00–17.00
Onsdag kl. 15.00–18.00
Fredag kl. 14.00–17.00

Derudover er der 16 timer om måneden i weekender. De konkrete weekenddage og tidspunkter aftales efter behov.

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok