Stilling: Hjælper Oprettet: 08-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174769
JobId: 189352
 
Arbejdssted: 3520 Farum Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Roligt 1:1-samvær med kvinde med autisme

Jobbeskrivelse

Har du en rolig tilgang og trives du i et samvær, hvor tempoet er lavt og relationen er i centrum? Så kan dette være en opgave for dig.

Om opgaven

Du bliver en fast støtte for en 28-årig kvinde, som har infantil autisme, ADHD og epilepsi. Hun har ikke et egentligt verbalt sprog, men bruger indimellem enkelte ord. Hun holder blandt andet af at lave mad, høre musik og lægge puslespil.

Hun bliver hurtigt træt og har behov for rolige omgivelser med begrænset stimuli. Din opgave er derfor først og fremmest at være nærværende og følge hendes tempo og behov. I kan lave rolige aktiviteter med udgangspunkt i hendes interesser, og andre gange handler samværet blot om, at du er til stede, mens hun beskæftiger sig med noget, hun holder af.

Du støtter hende desuden med små påmindelser i hverdagens rutiner, fx om at drikke, gå på toilettet og huske håndvask. Der indgår ikke personlig pleje i opgaven.

Da hun har epilepsi, skal du kunne bevare roen og følge de relevante retningslinjer ved et eventuelt anfald. Hvis et anfald varer mere end to minutter, skal der ringes 112.

Om dig

Du kan være uddannet pædagog eller ufaglært med relevant erfaring. Det er en fordel, hvis du har kendskab til autisme, ADHD eller epilepsi.

Det vigtigste er, at du kan arbejde roligt og selvstændigt og trives med et samvær, hvor du ikke behøver at sætte mange aktiviteter i gang. Du er opmærksom på hendes signaler og kan invitere til aktiviteter uden at presse, så samværet foregår i et tempo, der passer til hende.

Arbejdstid

Stillingen er på 6 timer om ugen fordelt på tre faste vagter:

Tirsdag kl. 15.00–17.00
Torsdag kl. 15.00–17.00
Fredag kl. 15.00–17.00

Arbejdet foregår i borgerens hjem.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok