Jobbeskrivelse
Kærlig og sød 22-årige mand søger ledsager med pædagogisk baggrund - er det dig?
Om borger: I Karlslunde bor en sød og kærlig 22-årig mand. Han er meget social og kærlig af natur og elsker nærhed og kram. Borger har infantil autisme og kognitiv funktionsnedsættelse. Han er født med klumpfødder og bruger skinne på det ene ben/fod . Han går fint, kan løbe og cykle på ”side by side” cykel.
Borger har brug for struktur, forudsigelighed og støtte i sociale situationer. Han forstår en del verbalt sprog, men kan sjældent svare konkret. Han har brug for at blive støttet verbalt, for ikke at gå i stå i opgaven eller den aktivitet han er i gang med.
Borger bruger ble og har brug for støtte ved toiletbesøg
Om opgaven: Borger har 15 timers ledsagelse om måneden. Borger er fleksibel, men ønsker gerne ledsagelse i weekenderne, med en varighed på 1-6 timer af gangen alt efter hvad I skal. Borger ønsker ledsagelse til at komme ud og få nogle gode og sjove oplevelser. Han vil gerne i Tivoli, ZOO, Den Blå Planet m.m. Ligeledes vil han gerne på pizzeria eller McDonald. Under ledsagelse kan borger have brug for at blive holdt i hånden eller støttes under armen. Borger er meget bange for hunde og fugle, særligt hvis dyrene dukker op uventet. I disse situationer har han brug for støtte til at deeskalerer situationen ved at blive afledt og skærmet, så han ikke løber væk, da han ikke er trafiksikker.
Om dig:
Du er nærværende og kan skabe glædesfyldt samvær og som møder borger der hvor han er i sin udvikling Du er tålmodig kærlig og gerne holder i hånd eller under armen, da han er meget social og behov for tæt kontakt. Du skal være villig til personlig pleje, Du kan skabe strukturerede og forudsigelige rammer samt støtte ham i sociale situationer Du er uddannet pædagog eller anden relevant uddannelse - og har kendskab til borger med diagnoser.
Der er mulighed for at blive aflønnet som pædagog eller efter anden relevant erfaring.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse- og Omsorg på 3634 8128
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
|