Stilling: Ledsager Oprettet: 15-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174867
JobId: 189448
 
Arbejdssted: 2930 Klampenborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Ledsagelse til 25-årig mand med Downs syndrom

Jobbeskrivelse

Har du kendskab til Downs syndrom og en rolig, tålmodig tilgang? Her får du mulighed for at skabe gode oplevelser sammen med en udadvendt 25-årig mand, der holder af humor og aktiviteter ude af hjemmet.

Om opgaven

Du bliver ledsager for en 25-årig mand med Downs syndrom og intellektuel funktionsnedsættelse. Han er udadvendt, har let til grin og ved, hvad han gerne vil. Han interesserer sig især for wrestling, teater og musik.

Opgaven består i at tage med ham ud og skabe gode oplevelser med udgangspunkt i hans interesser. Det kan fx være en tur ud at spise eller ledsagelse til wrestling, teater eller musik.

I samværet er det vigtigt, at du har blik for den pædagogiske tilgang. Han har brug for tydelig og respektfuld guidning frem for en tilgang med fokus på at sætte grænser. Du støtter ham undervejs og bidrager til, at aktiviteterne foregår i trygge og gode rammer.

Om dig

Du er ufaglært og har kendskab til Downs syndrom. Du møder ham med tålmodighed og kan guide på en rolig og respektfuld måde.

Det er vigtigt, at du kan tage ansvar for ledsagelsen og samtidig tage udgangspunkt i hans ønsker og interesser.

Arbejdstid

Stillingen er på 15 timer om måneden.

Timerne placeres mandag til fredag med opstart enten kl. 14.00 eller kl. 17.00.

Timerne kan fordeles som enten én vagt om ugen på 3 timer eller tre vagter om måneden på 5 timer.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok