Stilling: Specialpædagog Oprettet: 17-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174913
JobId: 189491
 
Arbejdssted: 5000 Odense C Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Har du erfaring med psykisk sårbarhed og relationsarbejde?

Jobbeskrivelse

Har du mulighed for at starte den 1. oktober og arbejde i dagtimerne? Vi søger to pædagoger, der kan skabe tryghed og forudsigelighed omkring en ung pige i Odense gennem en rolig, tålmodig og tydelig tilgang.

Om opgaven

Du bliver en del af en ordning hos en ung pige i Odense, som er kvik, vidende og blandt andet interesserer sig for kultur, andre lande, musik, Pokémon, film og serier.

Pigen er psykisk sårbar og har behov for tæt nærvær og støtte i de timer, hvor hun ellers ville være alene hjemme. Det kan tage tid at opbygge en relation til hende, og hun kan være tilbageholdende over for støtte. Derfor er det vigtigt, at du kan være til stede uden at presse og kan afstemme kontakten efter hendes behov.

Opgaven handler i høj grad om at skabe en rolig og forudsigelig hverdag og gradvist opbygge en tillidsfuld relation gennem musik, se film eller serier, lave frokost sammen eller være aktive. Hun har også interesse for skolefag og et ønske om på sigt at komme videre med sin skolegang, og her kan du støtte og motivere i det tempo, der giver mening for hende.

Du skal kunne rumme både samtale og stilhed og være tryg ved at tale om de emner, der fylder for pigen, når hun selv åbner for det. Samtidig skal du kunne registrere, hvornår hun har behov for mere afstand og ro.

Som en del af opgaven skal du desuden være opmærksom på, at hun tager sin ordinerede medicin som aftalt.

Der er en kanin i hjemmet.

Om dig

Du er uddannet pædagog og har erfaring med unge mennesker og psykisk sårbarhed. Du har en rolig og afbalanceret tilgang og kan arbejde relationsorienteret, også når kontakten tager tid at etablere.

Det er vigtigt, at du kan afstemme krav og forventninger og motivere uden at presse. Du skal kunne bevare roen, give plads til stilhed og samtidig være tilgængelig, når pigen har behov for kontakt eller samtale.

Det er en fordel, hvis du selv har interesse for bevægelse og aktiviteter og kan tage initiativ på en naturlig måde med udgangspunkt i pigens dagsform og interesser.

Arbejdstid

Der rekrutteres to fastansatte pædagoger med opstart den 1. oktober 2026.

Fra den 1. oktober til den 1. november er ordningen på 10 timer om ugen. Timerne placeres på hverdage inden for tidsrummet ca. kl. 6.30-16.00/17.00.

Fra den 1. november udvides ordningen til 42,5 timer om ugen med støtte alle hverdage, mandag til fredag, inden for tidsrummet ca. kl. 6.30-16.00/17.00.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok