Stilling: Ledsager Oprettet: 18-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174919
JobId: 189497
 
Arbejdssted: 7400 Herning Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til borger i Herning

Jobbeskrivelse

Ekstra ledsager søges til mand på 71 år, med et synshandicap, i Herning 

Borger har et synshandicap, det centrale syn er nedsat og har under 10% synsrest. Han ser bedst med det perifere syn og du skal derfor være borgers øjne når I færdes ude i trafikken, og f.eks. hjælpe med at se priser eller læse skilte. Han er meget frisk og bor sammen med sin kone. Han kommer selv rundt på kendte steder. Er meget aktiv og vil gerne ud og opleve og gerne på cykel. 

Borger ønsker ledsagelse til aktiviteter ud af hjemmet. Det vil primært være cykelture, i et rask tempo. Borger cykler på elcykel, men strømmen er ikke altid slået til. Man skal gerne være interesseret i at cykle med i et rask tempo, så der kommer lidt motion ud af det. Borger stiller gerne en el-cykel til rådighed for ledsager. Han kan se den der kører foran ham og så skal ledsager kunne guide ham uden om biler eller når han skal stoppe. Derudover har han et trådløst setup, så I via opkald kan kommunikere mens I cykler.

Borger har 7 timer om måneden, som aftales i fællesskab, og som deles mellem to ledsagere.
Han er fleksibel på dage og tidspunkt.
I vil tage ud at cykle ca. 1 gang om ugen i ca. 2-4 timers tid, når der er timer til det.

Som ledsager er du obs. på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere, det der sker omkring jer. 
Du skal være en moden og stabil ledsager. 

Som ledsager for en borger med et synshandicap, vil du blive oplært via et e-learningskursus, på Mit.Duos.dk

Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 
9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede 

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 

Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 

Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 



Timeløn: 

Hverdage: Ca. 170 kr. 

Lørdag: Ca. 180 kr. 

Søndag: Ca. 190 kr. 



Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 



Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok