Stilling: Hjælper Oprettet: 30-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 176080
JobId: 189644
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Fast vikar søges til sød og legende 7 årig dreng på Frederiksberg.

Jobbeskrivelse

Fastvikar søges - Har du erfaring med at arbejde med børn? Har du kendskab til autisme, og vil du skabe nogle hyggelige stunder sammen med en sød dreng på 7år ? Så læs med her!


Om opgaven 
Stillingen er som fastvikar hos en sød og glad dreng på 7år. Drengen har autisme og bor på Frederiksberg sammen med sin familie. Han er glad for komme på tur til legepladser, og hjemme slapper han af med at se sine yndlings tegnefilm eller lege med dinosaur. 

Opgaven er at lave hyggelige aktiviteter sammen med drengen. I vil primært tage på små ture ud af hjemmet fx på legeplads eller gå en tur. Undervejs støtter og guider du drengen, og du hjælper ham med at få skiftet ble, når der er brug for det.  Der er personlig pleje i opgaven, da drengen bruger ble. 

Om dig 
Du har erfaring med at arbejde med børn, og det er en stor fordel, hvis du har kendskab til autisme. 
Som menneske er du omsorgsfuld, og du har det godt med at være den, der tager ansvaret for at skabe trygge rammer og en god relation. 

Arbejdstid:
Familien har op til 3 timer om ugen. 
Du vil være fast vikar, når den faste hjælper ikke kan komme. Det kan for eksempel være ved sygdom eller i ferieperioder. Timerne hos drengen vil ofte være op til 3 timer af gangen i weekenderne. Timeantallet kan variere alt efter familiens behov, da det er en vikarstilling.
 

Vil du være vores nye kollega?  

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse- og Omsorg på 3634 8128 


Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.


I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok