Stilling: Hjælper Oprettet: 06-10-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 176163
JobId: 189721
 
Arbejdssted: 4000 Roskilde Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vil du skabe hyggelige stunder sammen med en glad 11-årig dreng?

Jobbeskrivelse

Vil du gøre en forskel for en dreng og hans familie? Så er du måske den, vi søger! 

Om drengen: 
I Roskilde bor en glad, humoristisk og intelligent 11-årige dreng sammen med sin familie. Drengen har autisme og en kognitiv funktionsnedsættelse. Drengen taler få ord på engelsk, dansk og arabisk, men han forstår meget. Han kommunikerer ved hjælp af tegn og enkelte ord. 
I kravsituationer og ved frustration kan drengen blive meget vred. Han er ikke udadreagerende, men har brug for voksenstøtte i disse situationer til at håndtere disse følelser. Han har brug for faste rutiner og kan ikke lide ændringer. 

Drengen er meget interesseret i robotter og holder meget af at lege og samle dem. Ligeledes er han glad for at svømme og bruge sin Ipad. 

Om opgave
Stillingen er på op til 2-4 timer om ugen. Familien ønsker, at du kommer eksempelvis i weekenden den ene uge og på en hverdag den næste uge. Hjælpen vil finde sted i familiens hjem eller udendørs i nærheden. Når du er der, kan du eksempelvis hjælpe drengen i at øve sig på at cykle, gå en tur sammen, lege med hans robotter eller tage i legeland. Drengen klarer ofte toiletbesøg selv, men kan have brug for støtte. Din opgave er at støtte ham i sociale sammenhænge og skabe en rolig og overskuelig struktur omkring de ting, I laver sammen

Om dig: 
Du er nærværende og omsorgsfuld og kan skabe glædesfyldt samvær, som møder drengen der hvor han er i sin udvikling
Du er legende, aktiv og kan skabe nogle sjove samt hyggelige stunder
Du kan skabe forudsigelige og strukturerede rammer, og støtte ham i sociale- samt kravsituationer 
Du er måske uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse. Dette er ikke et krav. Det er en fordel hvis du har kendskab til borger med diagnose. 

Vil du være vores nye kollega?  

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse- og Omsorg på 3634 8128 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok