Stilling: Hjælper Oprettet: 08-10-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 176200
JobId: 189754
 
Arbejdssted: 2880 Bagsværd Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Bliv en fast del af en 9-årig drengs eftermiddag

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med autisme og relationsarbejde? Og har du lyst til at være den, der skaber ro og tryghed for en 9-årig dreng efter skoletid?

Om opgaven

Du bliver fast støtte for en 9-årig dreng med autisme og ADD, som har brug for rolige og forudsigelige eftermiddage efter skole.

Drengen bliver overvældet, når der er mange mennesker omkring ham. Derfor går han ikke i SFO, men har brug for en tryg voksen, som henter ham efter skole og er sammen med ham i hjemmet.

Du henter ham på skolen kl. 12.30 og følger ham hjem, hvor I er sammen, indtil familien kommer hjem kl. 15.30. Her kan I lave hyggelige aktiviteter i hjemmet eller opholde jer i haven.

Om dig

Du har erfaring med børn med autisme og forståelse for betydningen af struktur, genkendelighed og forudsigelighed.

Det vigtigste er, at du er rolig, tålmodig og god til at skabe tryghed i en 1:1-relation.

Du trives med at være en tydelig og nærværende voksen, som kan tilpasse samværet til barnets behov og skabe gode rammer omkring eftermiddagen.

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer om ugen med en fast vagt:

  • Onsdag kl. 12.30–15.30.

Der kan desuden forekomme ekstra vagter på andre dage, når den anden medarbejder holder fri.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok