Jobbeskrivelse
Vil du have praktisk erfaring med børn med særlige behov? Her får du mulighed for at arbejde med pædagogisk støtte i en 1:1-relation, hvor leg, bevægelse og trygge rammer er i centrum. Om opgaven Vi søger en medarbejder til en aktiv dreng med autisme, ADHD og forsinket psykomotorisk udvikling. Han elsker at være i bevægelse og nyder at gynge, klatre i træer og lege på legepladsen. Han er også glad for ture i Dyrehaven og aktiviteter i nærområdet. Indendørs kan han godt lide at lægge puslespil og lytte til musik. Drengen har brug for tæt støtte, struktur og tydelig guidning. Han kommunikerer primært gennem kropssprog, mimik, handlinger og enkelte ord, og der anvendes piktogrammer til at skabe overblik og forudsigelighed. Din opgave bliver at tilbringe nogle gode timer sammen med drengen, når han kommer hjem fra børnehave. Du skal være med til at sætte aktiviteter i gang, deltage aktivt i legen og skabe trygge rammer omkring samværet. Undervejs skal du være opmærksom på hans signaler og tilpasse aktiviteterne efter hans behov. Du får mulighed for at bruge og udvikle dine pædagogiske kompetencer i praksis, særligt inden for struktur, kommunikation og relationsarbejde. Opgaven omfatter også personlig pleje i form af bleskift. Om dig Stillingen er oplagt til dig, der er studerende på en pædagogisk eller anden relevant uddannelse, eller som gerne vil opbygge mere erfaring inden for specialområdet. Vi søger dig, der har erfaring med børn med autisme og ADHD, og som har lyst til at udvikle dine kompetencer gennem praktisk arbejde. Du har en rolig og tålmodig tilgang og kan skabe tydelige rammer, samtidig med at du har energi og lyst til at være aktiv. Du er god til at aflæse barnets signaler, følge hans initiativer og støtte ham i aktiviteterne. Arbejdstid Stillingen er på 14 timer om måneden. Du arbejder som udgangspunkt hver torsdag kl. 16.00–18.30, men der kan være mulighed for at aftale en anden hverdag. Derudover arbejder du to lørdage om måneden á 2 timer. Tidspunkterne aftales nærmere med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|