Stilling: Hjælper Oprettet: 22-10-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 176373
 
Arbejdssted: 5000 Odense C Køn: Mand
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælper søges til 35 årig mand i Odense C

Jobbeskrivelse

Handicaphjælper søges til 35 årig mand i Odense C  med opstart snarest muligt

Timetallet kan variere, men det kommer nok ca. til at ligge på mellem 30-40 timer om ugen fordelt på ca. 3-4 dage om ugen.

Jeg er en frisk, glad og positiv ung mand på 35 år, der er meget åben, ærlig og forholdsvis fleksibel, og jeg forventer mig de samme ting af dig. Udover at bruge en del tid på venner og familie interesserer jeg mig for musik og især film. Derudover er jeg meget sportsinteresseret og følger det, der interesserer mig, så meget som muligt. Jeg er født med et handicap, der hedder rygmarvsbrok, hvilket gør at jeg er kørestolsbruger. Jeg er bosiddende i Odense og laver pt. en del frivilligt arbejde. 

Om jobbet:

  • Du vil skulle hjælpe mig med personlig pleje f.eks. i forbindelse med bad og toiletbesøg, hvor jeg sætter hygiejnen i højsædet
  • Du vil skulle hjælpe mig med de fleste praktiske og huslige opgaver i hjemmet.
  • Jeg forventer at du er stabil, ansvarlig og ærlig.
  • Jeg ser gerne at du er en mand og er mellem 25 og 40 år gammel
  • Du skal være ikke ryger, eller kan undlade at ryge mens du er på job.
  • Du skal have kørekort til manuel gear og være klar på at køre min handicapbil
  • Som tidligere nævnt er fleksibilitet yderst vigtigt i dette job for at det hele skal fungere så optimalt som muligt

Endeligt gør jeg opmærksom på, at en straffeattest og kørekort bedes fremvist i forbindelse med jobsamtale. 

Har denne annonce fanget din interesse, kan du sende en ansøgning til min mail: zn.91@hotmail.com , hvori du fortæller lidt om dig selv, hvordan du er som person, hvorfor du gerne vil være hjælper og hvad du tidligere har lavet (bemærk at det ikke er et krav, at du tidligere har været hjælper, selvom det bestemt vil være en fordel). 
Vedlæg venligst et vellignende billede og evt. anbefaling(er). 

Jeg ser frem til at høre fra dig!


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok