Jobbeskrivelse
Er du pædagog eller social- og sundhedsassistent med solid erfaring med demens? Vi søger to medarbejdere, der kan støtte en 43-årig mand i hverdagens aktiviteter og skabe en rolig ramme om eftermiddagene. Om opgaven En gåtur, en fælles praktisk opgave eller støtte til at komme i gang med dagens gøremål. Du hjælper en mand, der bor i egen bolig og har demens og svækket hukommelse, med at få struktur på hverdagen og deltage i aktiviteter, der kan skabe ro. Han har desuden udviklet OCD-symptomer, som du skal kunne tage hensyn til i din tilgang. Du tager initiativ til aktiviteter og motiverer ham til at være med. Du støtter også i praktiske opgaver som at fylde og tømme opvaskemaskinen, vaske tøj og rydde op. Derudover hjælper du med egenomsorg, herunder tandbørstning, tøjskift og støtte ved bad efter behov. Om dig Du er uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent. Det er et krav, at du har solid erfaring med borgere med demens samt erfaring med OCD-træk. Du kan bevare roen, give borgeren tid og lytte til hans behov. Du bruger din erfaring til at skabe en fast struktur og tilpasse din støtte, når du hjælper ham i gang med aktiviteter og daglige gøremål. Du skal have kørekort og bil til rådighed. Arbejdstid Opgaven omfatter samlet 21 timer om ugen med vagter alle ugens dage, mandag til søndag, kl. 14–17. Timerne fordeles mellem to medarbejdere. I bliver et selvdækkende team, og det kræver, at du er fleksibel og indstillet på, at I dækker ind for hinanden. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|