Jobbeskrivelse
Vil du finde tegnesagerne frem, læse en historie og tage på tur i den friske luft? Vi søger en medarbejder til samvær og støtte til en 11-årig pige med særlige behov. Om opgaven Pigen er smilende, imødekommende og glad for leg og fjolleri. Sammen kan I spille spil, tegne, lege med en bold eller tage en tur i nærområdet med hendes kørestol. Du tager initiativ til aktiviteter og hjælper hende med at deltage i et tempo, der passer til hende. Pigen har en svær erhvervet hjerneskade og bruger kørestol. Hun har meget begrænset talesprog og kommunikerer især gennem lyde, pegning og enkelte ord eller korte sætninger. Med en rolig tilgang, tydelige beskeder og opmærksomhed på hendes signaler hjælper du hende med at forstå, hvad der skal ske, og giver hende tid til at udtrykke sine ønsker og behov. Hun har brug for, at du er tæt på under aktiviteterne, da hun ikke altid selv kan vurdere risiko. Du hjælper også med lettere personlig pleje i forbindelse med toiletbesøg samt forflytninger med hjælpemiddel. Om dig Du er ufaglært og har gerne erfaring med hjerneskade eller børn med særlige behov. Du møder andre med varme og tålmodighed og har lyst til at lege, fjolle og være kreativ. Arbejdstid Vi søger 1-2 medarbejdere til at dække 14 timer om ugen. Vagterne er placeret således: - Mandag, onsdag og fredag kl. 15.30–18.30 – 3 timer pr. vagt.
- Lørdag kl. 12.00–17.00 – 5 timer.
Skriv gerne i din ansøgning, hvilke vagter du kan dække. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|