Stilling: Ledsager Oprettet: 09-11-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 176609
JobId: 190137
 
Arbejdssted: 2730 Herlev Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vil du følge en mand ud på lidt eventyr og hygge?

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til mand i Herlev på 63 år

Han forstår helt korte sætninger og kan give udtryk for ja og nej, men man kan ikke føre en samtale med ham. Han bliver frustreret hvis man spørger ham om noget, som han ikke kan svare på, eller ikke forstår. Ledsager skal ikke tale en masse, det giver bare for mange input og frustration hos borger.

Han ønsker ledsagelse et par gange om måneden, primært mandage eller i weekender. Han er træt senere på dagen, så ledsagelsen skal ligge formiddage, ca. 2 timer pr. gang. Det kan også engang imellem være til fester/arrangementer med hans arbejde, så vil det være ca. 3-4 timer.
I hverdagene er han på et beskyttet værksted, men har fri om mandagen og i weekenden.

Han ønsker ledsagelse til at komme ud og spise på restaurant. Det kan også være en tur på Bakken. Han spiser selv, men kan have brug for hjælp til at få skåret maden ud.
Han kan være højlydt med brummelyde, så det skal man kunne være i. Han kan blive utålmodig og have brug for at du beroliger ham med korte sætninger.

I kommer omkring med taxa. Han kan ikke stå og vente på en bus, han forstår ikke formålet og bliver frustreret. 

Der søges en tålmodig og rolig ledsager. 

Stillingen som ledsager er en deltids stilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 168 kr. 
Lørdag: Ca. 178 kr.
Søndag: Ca. 189 kr. 
Lønnen varierer, i forhold til hvor i landet du bor. 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte ledsager teamet på tlf. 3634 8128


 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok