Stilling: Hjælper til hjemmetræning af pige på 6 år. Oprettet: 07-11-2018
Job start: 28-11-2018 Annoncenr: 85349
 
Arbejdssted: 2100 København Ø Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Meningsfuldt og livsbekræftende arbejde tilbydes!

Vi søger en stabil og dedikeret handicap-hjælper, der kan hjælpe far (Viktor), som hjemmetræner vores skønne datter Rita Rosita på 6 år.

Rita er en tillidsfuld, glad og elskelig pige, der gerne vil videre i livet.
Rita har en svær alvorlig erhvervet hjerneskade pga lægefejl og har nu store motoriske udfordringer. Rita har stadigt et begrænset talesprog, men kommunikerer, imiterer og er opsøgende. Rita forstår, hvad vi siger.

Vi har i 5 år været i gang med et sanse-stimulerende, kognitivt og fysisk udviklende program, som du skal være en del af.

Du er nærværende og entusiastisk. Kendskab til forskellige træningsmetoder er ingen forudsætning. Kørekort ikke påkrævet.

Fælles for børn med neurologiske skader er, at de ikke selv kan drive deres egen udvikling, hvorfor vi som forældre ønsker at tilbyde de bedste forudsætninger for en berigende og inspirerende daglig dag, der kan fremaddrive Ritas færdigheder. Positivitet og et åbent sind er derfor absolut nødvendigt.

Timeantal er ca. 27 timer pr. uge og aftales pr måned. Nogle få uger er der intet arbejde – andre kan der være lidt mere. Jobbet kan kombineres med andet arbejde, kan fungere som felt-studiejob eller andet.

Arbejdsrummet foregår 5 hverdage om ugen ca. mellem kl 10-16 og forgår enten privat hjem på Østerbro i København sammen med Ritas far, Viktor. Der kan forekomme udflugter og træning udenbys. Kørekort er ikke et krav, men en fordel.

Vi hjemmetræner efter Servicelovens § 32 og lønnen er fastsat af Københavns Kommune til ca. 135 kr i timen. Der er ingen tillæg.
Til gengæld lover vi et indsigtsfuldt og dynamisk arbejdsmiljø med fri kaffe og god atmosfære.

Du er velkommen til at ringe eller maile for at høre mere. Det er dog helt fint blot at sende et par linier om hvem du er og hvorfor du gerne vil arbejde hos os.
Mobil : 60 69 00 10
email: viktor@omvendt.dk

Vi glæder os til at finde dig.

Aller venligst Rita, Viktor og Katrine
PS. Vi har (lille) hund. Sniff.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok