Stilling: Studiejob - handicaphjælper til dreng på 8 Oprettet: 09-03-2019
Job start: Annoncenr: 88790
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Vi er en familie med tre børn, der søger en empatisk, stærk og stabil handicaphjælper M/K der har lyst til at hjælpe os med at få hverdagen til at hænge sammen.

Vi har to drenge på 10 og 8 år og en lille pige på snart 2 år. Begge drenge er født med en progredierende nervesygdom, og den yngste har i 2017 været igennem et længere hospitalsophold, som har svækket ham meget.

Han har stadig brug for hjælp til det meste, bruger kørestol og skal have hjælp til pleje og omsorg. Han forstår alt hvad vi siger til ham, og ved at tolke hans kropssprog kan man aflæse hvad han vil og ikke vil. Ellers er han en velfungerende, glad dreng der elsker at grine og lave ballade, at spille iPad, få læst højt eller komme ud på tur.

I jobbet vil der være brug for, at du både kan matche en otte-årig drengs eventyrlyst og seje gåpåmod, og hjælpe med ham med stort og småt i hverdagen. Med andre ord skal man kunne multitaske og synes om en god portion gang i den og kunne gå til og fra højtlæsning, Nintendo og bleskift. Du vil komme tæt på alle i familien, og det er derfor vigtigt at du kan lide os, og vi kan lide dig :-)

Du skal være glad for børn og må meget gerne have erfaring med børn og/eller handicappede. Måske læser du til sygeplejerske, pædagog eller noget helt tredje? Det er en fordel, hvis du bor tæt på Frederiksberg og er tidsmæssigt fleksibel, ligesom vi har en svaghed for godt humør og initiativ.

Som handicaphjælper hos os får du en fast eftermiddag om ugen, hvor du arbejder 15-20, samt en weekend om måneden med ca 20 timer fordelt over fredag, lørdag og søndag. I ferier har vi brug for mere hjælp, og planlægger det sammen med hjælperne i god tid, men det er vigtigt at du har lyst til og mulighed for at arbejde ekstra i skoleferierne. Søg kun jobbet, hvis du kan blive i det i mindst 1 år, da vores børn knytter sig til vores hjælpere.

Send en mail med en ansøgning samt tlf.nr. og evt. et billede, hvis du har lyst, til fiekrarup@hotmail.com.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok