Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 22-05-2019
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 90788
JobId: 103991
 
Arbejdssted: 2950 Vedbæk Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Handicaphjælper søges til 55-årig mand i Vedbæk

Om jobbet:
Vi søger en handicaphjælper der kan indgå i et team, og vil være med til at skabe en god og tryg hverdag for en 55-årig mand med ALS der bor i Vedbæk (10 min. gang fra Vedbæk station) sammen med sine 2 døtre.

Vagter:
Der er tale om 5 VÅGNE nattevagter pr. måned i tidsrummet kl. 20:00-08:00. Han får hjælp 24 timer i døgnet delt op i to.

Udover den respiratoriske maskebehandling, som han har brug for når han sover, så omfatter arbejdsopgaverne også personlig pleje og forskellige former for praktisk hjælp.

Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært i hjemmet af det respiratoriske hold. Oplæringen afsluttes med et kort kursus på RCØ (Respirations Center Øst, Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper (non-invasiv maskebehandling).

Plejeopgaverne og den praktiske hjælp vil du også blive oplært i og det er derfor heller ikke et krav, at man kan dette i forvejen - det vil blot være et plus lige såvel som det at have erfaring med natarbejde er det.

Vi tilbyder dig en fastansættelse, hvor du indgår i et team, og deltager i personalemøder ca. hver 3. måned. Derudover vil du få mulighed for sparring med fast rådgiver på vores kontor, som har ansvaret for din trivsel i din ansættelse hos DUOS.

Vi forventer at holdet er selvdækkende, alle årets dage, og at man derfor også træder til i forbindelse med ens kollegaers ferier og sygdom.

Vi tilbyder:
• Oplæring samt certificering på RCØ (Glostrup Hospital)
• Ordnede forhold med løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overenskomst
• Ansvars- og arbejdsskadeforsikring
• Godt teamsamarbejde samt indflydelse på egne arbejdsdage.

Vi søger:
• Empati og positivitet
• Mødestabilitet, engagement og ansvarsbevidsthed
• Ikke-ryger
• Kørekort
• Fleksibilitet i forhold til at tage ekstra vagter ved ferie og sygdom

Arbejdssted: Vedbæk (borgers hjem)

Jobstart: snarest muligt. Jobsamtaler finder sted løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok