Stilling: Støtte og pædagogisk træning til 15-årig dreng med autisme Oprettet: 07-08-2019
Job start: 01-09-2019 Annoncenr: 93026
 
Arbejdssted: 2830 Virum Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Vi søger en dygtig og engageret medhjælper til at træne og støtte vores 15-årige søn Jonathan, som har autisme og forsinket udvikling. Formålet med træningen er at udvikle hans færdigheder og opmærksomhed på sine omgivelser og dermed hans evne til at fungere i sin hverdag. Aktuelt træner vi bl.a. sprog, social opmærksomhed, dagligdags færdigheder og udendørs aktiviteter som løb, cykling og rulleskøjter. Træningen er baseret på anvendt adfærdsanalyse (ABA), som er en veldokumenteret behandlingsform for børn og unge med autisme.

Jonathan er en glad og kærlig dreng med store problemer med kontakt, sprog og indlæring. Han finder stor glæde ved sine daglige aktiviteter og kontakten med de voksne omkring ham, og han udvikler løbende sine færdigheder på en lang række områder. Han har til tider adfærdsvanskeligheder, som det kræver tålmodighed og ro at håndtere.

Arbejdstimerne vil primært ligge hverdagseftermiddage og weekend. Omfanget af arbejdet vil som udgangspunkt være 1-3 gange ugtl. af 5-7 timer. Der vil evt. også være mulighed for længere vagter med overnatning.

Arbejdet er selvstændigt og samtidig organiseret i et team, der mødes med nogle ugers mellemrum for at planlægge og evaluere træningen.

Du skal være energisk, tydelig og initiativrig i kontakten. Du skal kunne trives med at arbejde struktureret og målrettet, og du skal have robusthed til at tackle adfærdsproblemer og uforudsete situationer.

Jobbet giver mulighed for:
• Faglig udvikling – specielt omkring autisme, indlæringsproblemer og adfærdspsykologi.
• Oplæring og løbende supervision fra en højtkvalificeret ekspert
• Faglig sparring med et engageret behandlingsteam, bestående af hjælpetrænere, forældre og supervisor

Vi bor i gå-afstand fra Virum St.

Send din ansøgning til: julieogesben@gmail.com.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Julie på mail eller tlf. 4013 9568 / 3555 9568.

Vi glæder os til at gøre fra dig.

Venlig hilsen
Esben og Julie

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok