Stilling: Handicaphjælper (døgnvagter) - sygeafløser/vikar Oprettet: 04-09-2019
Job start: Annoncenr: 93846
 
Arbejdssted: 3450 Allerød Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Jeg er en fysisk handicappet kvinde (tetraplegiker og kørestolsbruger) på 48 år, gift og mor til tre store børn på 17, 16 og 12 år, der søger en sygeafløser / vikar til handicaphjælperjob i et aktivt, hyggeligt og uformelt privat hjem i Allerød, da en af mine faste hjælpere er sygemeldt på ubestemt tid.

Jobbet
Arbejdet som handicaphjælper hos mig er meget varieret og består bl.a. i praktisk bistand og personlig pleje, herunder manuelle forflytninger, husligt arbejde (madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask m.v.) samt kørsel og ledsagelse i forbindelse med mit arbejde, diverse fritidsaktiviteter m.v. Endvidere indgår praktisk hjælp i forhold til mine børn (fx smøre madpakker, kørsel til fritidsaktiviteter m.v.) samt hjælp til pasning af vores katte, to kaniner samt vores egen pony. Vi er en meget aktiv familie med gang i hverdagen, så der er altid masser at lave. Der er hjælperværelse til ledige stunder.

Vagtantal: Afhænger af hvor længe min hjælper forbliver sygemeldt samt af mine andre hjælperes akutte sygdom, ferie m.v. Formentlig ca. 1-4 døgnvagter pr. måned, og med mulighed for fastansættelse ved først givne lejlighed.

Arbejdstid: Døgnvagter à 24 timer (fredage 25 timer og søndage 23 timer)

Mødetid: Hverdage fra kl. 7.00 til 7.00. I weekender og helligdage er mødetiden kl. 8.00

Tiltrædelse: Snarest.

Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdet er ikke omfattet af en overenskomst. Aflønning sker på timelønsbasis i henhold til satserne for social- og sundhedshjælpere samt Allerød Kommunes retningslinjer for ansættelse af handicaphjælpere.

Hvem er du?
Jeg forestiller mig, at du er en glad, moden og ansvarsbevidst kvinde mellem ca. 30 og 50 år +/-, der har lyst til og kan lide at arbejde i tæt samarbejde med andre mennesker - herunder børn og unge i et hjem med masser af liv og aktivitet. Du må meget gerne have egne børn, og gerne teenagebørn, så du kender dagligdagen med unge mennesker i huset 

Endvidere at du trives med døgnvagter og lange arbejdsdage, og kan arbejde på alle tider af døgnet. Du kan håndtere mange bolde i luften og kan arbejde hurtigt og effektivt, hvis meget skal nås på kort tid. Du er i fysisk god form, da der nogle dage er fart på og meget aktivitet - ind i mellem også i aften- og nattetimerne, og da der forekommer manuelle forflytninger.

Du er stabil og mødesikker samt fleksibelt indstillet, både med hensyn til arbejdstid og arbejdsopgaver.

Du har situationsfornemmelse, kan trække dig tilbage og trives i en rolle som "fluen på væggen", og du kan underholde dig selv, når det er nødvendigt.

Det er en fordel, hvis du har blik for og kan lide huslige og praktiske gøremål. Du skal have lyst til at hjælpe til med praktiske opgaver både i forhold til mig og min familie/børn.

Ligeledes lægges vægt på, at du er en god kollega med gode samarbejdsevner, der har lyst til at indgå i et velfungerende hjælperteam.

Kørekort er et must, da jeg har egen bil (minibus).

Hvis ovenstående har din interesse, må du meget gerne sende mig en ansøgning inkl. kontaktoplysninger.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Venlig hilsen
Charlotte

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok