Stilling: Hjælper til 5-årig dreng med infantil autisme Oprettet: 02-03-2020
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 99029
JobId: 111587
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: Kvinde
Krav: Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Vil du hjælpe med en lille dreng med hans personlige pleje? Vil du have korte vagter morgen og eftermiddag? Så er dette jobbet for dig.

Du sørger for drengens personlige pleje
På Frederiksberg bor en 5-årig dreng, der har brug for hjælp med sine praktiske og plejemæssige opgaver både morgen og eftermiddag. Drengen er diagnosticeret med infantil autisme, så du må meget gerne have autismeerfaring.

Morgenvagter:
Morgenvagterne er mandag til fredag kl. 07:30-08:30.

Du skal skifte hans ble, give ham tøj på og sørge for hans morgenmad. Dernæst hjælper du ham ned til mors handicapbil, da han er til fare for sig selv i trafikken. Mor kører ham i børnehave.

Eftermiddagsvagter:
Eftermiddagsvagterne er mandag til torsdag kl. 16:30-17:30 samt søndage kl. 18:30-19:30. For en kortere periode også fredage kl. 16:30-17:30.

Du skal tage imod ham, når mor kommer hjem med ham, give ham det daglige bad og give ham tøj på igen. Om søndagen består opgaven i at give ham et bad.

Vi ser gerne, at du kan tage en del vagter, men forestiller os, at I er flere hjælpere, der deler vagterne. Skriv i din ansøgning, hvilke vagter du er interesseret i.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lone Nielsen eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.


DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok