Stilling: Oprettet: 01-04-2020
Job start: Annoncenr: 99818
 
Arbejdssted: 8543 Hornslet Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Personlig hjælper i Hornslet – fast stilling samt vikar.

Søren Prom. Arbejdspladsen ligger i Syddjurs Kommune.
Jeg søger en personlig hjælper til en fast stilling (på ca. 30 ugentlige timer, fortrinsvis dagvagter, men også enkelte nattevagter). Endvidere søger jeg medarbejdere, som vil fungere som vikarer - ved både dag- og nattevagt.

Arbejdsstart: Snarest muligt.
Arbejdstid: Tre ugentlige vagter á 11 timer svarende til et gennemsnitligt ugentligt normtimetal på ca. 30 timer for hver hjælper. Vagtplanen lægges i hh.t. et fast 6 ugers rul, hvor 2 af dagvagtens vagter er nattevagter. Mulighed for færre eller flere vagter efter aftale. Den gennemsnitlige timeløn (incl. tillæg) er p.t. ca. 145 kr.

Oplæring: Oplæring vil foregå som 2 lønnede vagter, og vil omfatte bl. a. almindelig personlig pleje, liftning og hjælp til træning.

Arbejdet består i alm. pleje. Endvidere skal I være mine arme og ben, og lave det sammen med mig, som jeg normalt ville lave i hus, hjem og have samt ude i verden, køre min bil, og hjælpe mig med det meste af en hverdag. Om natten skal min Bi-Pap respirationshjælp overvåges af en vågen nattevagt. Hjælp til min træning uden for hjemmet er en vigtig del af opgaverne.

Om mig selv: Jeg er en 77-årig mand med inkomplet tetraplegi efter en mislykket operation i 2011 for en svulst ved hjernestammen. Det ufuldstændige ved min tetraplegi består i, at jeg kan bevæge venstre underarm og selv betjene både min el-kørestol, en gaffel og min computer. Jeg kan tale med lidt besvær, og mine kognitive funktioner er intakte.
Jeg er tidligere IT-konsulent og interesserer mig for kunst og kultur, især musik. Ledsagelse til koncerter, rejser, udflugter m.v. vil være en del af opgaven. Jeg bor sammen med min kone i et stort landhus i nærheden af Hornslet. Det er nødvendigt, at du har egen bil, da vi ikke bor i nærheden af offentlig transport.

Jeg forventer, at du:
w er loyal og fleksibel (villig til ekstra vagter ved ferie og sygdom)
w er ikke-ryger
w kan færdes i hjemmet med respekt for familiens måde at leve på
w forstår og accepterer, hvornår du skal være ’en flue på væggen’
w har kørekort og mod på at køre min invalidebil, der er en Ford Transit med lift.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har hjælpererfaring eller en uddannelse indenfor social- og sundhedssektoren.

Send din ansøgning på e-mail til min hustru l.westenholz@mail.dk.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok