Handicaphjælper

handicaphjælper

Som handicaphjælper hjælper du en borger med handicap i hjemmet, og hvor han eller hun ellers færdes. - Det kan være på arbejdspladsen, på et uddannelsessted og til sociale arrangementer.

Jobbet kræver, at du har situationsfornemmelse, så du ved, hvornår du skal være på, og hvornår du skal trække dig i baggrunden.
Det er vigtigt, at der er en god kemi mellem dig og borgeren og en gensidig respekt, der gør, at I kan være sammen mange timer ad gangen, og at pleje- og hjælpesituationer opleves som naturlige og ligeværdige.

Arbejdsopgaver:

  • Praktisk hjælp
  • Personlig pleje
  • Overvågning – hvis borgeren er respiratorbruger
  • Ledsagelse og hjælp i forbindelse med aktiviteter udenfor hjemmet.

Arbejdsforhold
Vi tilbyder oplæring på jobbet samt deltagelse i kurser uden for arbejdstiden. Som handicaphjælper har du mulighed for at sparre med en fast kontaktperson i DUOS, og du deltager på personalemøder.
Arbejdstider og vagtlængder afhænger af borgerens behov. På en hjælpeordning med 24 timers dækning skal du være indstillet på at arbejde på forskellige tidspunkter af døgnet, i weekender og ved højtider. I andre tilfælde har borgeren kun brug for hjælp i nogle timer til fx at komme i bad, spise eller komme op om morgenen.
Det er muligt at blive ansat som vikar. Som vikar skal man være indstillet på at træde til med kort varsel og arbejde i kortere og længere tid hos forskellige borgere.
Vi har overenskomst med FOA.

Se også: Overenskomst for handicaphjælpere

Vi stiller krav om:

  • Fremvisning af straffeattest – i nogle tilfælde også børneattest
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstider
  • Personlig robusthed og indsigt i egne grænser
  • Indlevelsesevne og situationsfornemmelse
  • Gerne respiratorisk bevis.

Se også: Opret en profil og søg job hos os

Uddannelse som handicaphjælper
Der er ikke krav om en særlig uddannelse for at blive handicaphjælper. I DUOS tilbyder vi kurser og oplæring på jobbet – bl.a. kurser i førstehjælp, brandbekæmpelse og forflytninger.
Hvis man skal være handicaphjælper for en respiratorbruger vil man desuden skulle gennemgå et kursus på Respirations Center Øst, der hører under Glostrup Hospital.

Se ledige jobs her: Ledige jobs

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok