Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 05-10-2021
Job start: Mandag d. 01-11-2021 Annoncenr: 117436
 
Arbejdssted: 2660 Brøndby Strand Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Dag-/vågne nattevagter

Jobbeskrivelse

Jobbeskrivelse
1 ledig stilling som respiratorisk handicaphjælper med start snarest muligt.

Jobbeskrivelse:
En ledig stilling som fast respiratorisk handicaphjælper for 61-årig kvindelig kørestolsbruger med muskelsvind med NIV om natten og C-PAP og hostemaskine om dagen søges besat. Din jobfunktion består i at yde fysisk-praktisk hjælp indenfor følgende arbejdsområder:
1) Personlig hjælp
2) Husførelse, inkl. rengøring
3) Ledsagelse + chauffør
4) Rengøring og vedligeholdelse af respirationsudstyr
5) Respiratorisk overvågning om natten (krav om NIV-certifikat)

Kvalifikationer: Der stilles krav om tidligere erfaring indenfor personlig pleje og hjælperfaget (helst i BPA-ordninger).
Hvis du har NIV-certifikat, vil det være en fordel, men det er ikke et krav, da du vil blive sidemandsoplært af mit respiratoriske hjælperteam i mit hjem med henblik på erhvervelse af NIV-certifikat ved efterfølgende evaluering på RespirationsCenter Øst på Rigshospitalet i Glostrup. Du skal have telefon og kørekort; jeg har en "kassebil", som du skal køre for mig. Du skal have en rimelig god fysik og et godt helbred, samt være mellem 30-50 år. Du skal kunne arbejde selvstændigt, kunne lide at lave mad, kunne lide at passe grønne planter inde og ude på altan, have en god detaljesans, samt ordenssans og en høj rengøringsstandard.
Desuden skal du kunne underholde dig selv.

Vigtige personlige egenskaber:
- du er moden og ansvarsbevidst
- du er stabil og fleksibel
- du er pligtopfyldende
- du har en rigtig god situationsfornemmelse
- du kan være "fluen på væggen"
- du kommer på arbejde for at hjælpe mig
- du har respekt for at du arbejder i en anden persons hjem

Selv er jeg et stille menneske med introverte tilbøjeligheder, som elsker at sidde med en bog (faglitteratur) eller computer. Jeg er videbegærlig og brænder især for den klassiske oldtid med oldgræsk og latin. Derudover finder jeg glæde og ro ved grønne og levende planter omkring mig.

Ansættelsesvilkår:
Du skal kunne fungere som afløser for det faste hjælperteam og dække ind ved ferieafholdelse og ekstraordinær sygdom.

Arbejdstiden er fordelt på dagvagter på hver 13 timer fra kl. 08-21 og vågne nattevagter på 11 timer fra kl. 21-08.
OBS: Der er tale om vågne nattevagter/respiratorisk overvågning, hvor hjælperen sidder på hjælperværelset.

Stillingen indebærer løft med loftlift ved forflytninger mellem kørestol og seng, samt mellem kørestol og toilet.

Mit hjælperteam har eget værelse med toilet.

Det er ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.

Arbejdsforholdene er velordnede og, hvis ovenstående har vakt din interesse, så send mig et par ord om dig selv og dine tidligere studie- og/eller arbejdserfaringer. Husk at anføre et telefonnummer, som du kan kontaktes på med henblik på en ansættelsessamtale.

Med venlig hilsen
Yvonne

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok