Stilling: Hjælper/ nattevagt til pige på 10 år Oprettet: 10-08-2019
Job start: 15-09-2019 Annoncenr: 93102
 
Arbejdssted: 2500 Valby Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
Egen bil
 
 

Jobbeskrivelse

Alva på 10 år har brug for en kærlig, stabil og kompetent nattevagt/ hjælper i hjemmet. Stillingen er en deltidsstilling på ca. 18-25 timer/ uge fordelt på én hverdagsnattevagt, én eftermiddag/ aftenvagt, én aftenvagt og én 8 timers vagt hver 2. weekend. Grundet epilepsi, respirationsudfordringer og et meget svingende søvnmønster har Alva brug for hjælp døgnet rundt. Alva er multihandicappet og sidder i kørestol, og hun har ingen selvstændige funktioner og har brug for hjælp til alt, herunder personlig pleje.
Trods sine fysiske såvel som kognitive udfordringer er Alva en pige, som har let til smil og elsker nær personlig kontakt, hygge og sjov.
I hjemmet har vi en struktureret indsats omkring Alva for at afhjælpe flere gener og hjælpe Alvas udvikling på vej. Du vil derfor som hjælper skulle varetage opgaverne forbundet med dette program. Det kan være mobilisering af led og muskler, massage (trykbørstning og approximationer), mundstimuleringsprogrammer, brug af piktogrammer til kommunikation etc. Vi (forældre) vil løbende instruere i de aktuelle øvelser og indsatser.

Vi forventer at du:

* Har erfaring eller relevant uddannelse (eller er ved at uddanne dig) indenfor det specialpædagogiske område eller sundhedssektoren. Terapeutisk erfaring eller udd. har også relevans - fx ergo- fys - eller afspændingspædagogik.

* Har erfaring med svært handicappede børn uden selvhjulpne funktioner: kørestol, lejring og løft, korset, medicinering, epileptiske anfald mm.

* At du er en rolig og kærlig person, som har tålmodighed til at knytte en tæt relation til en pige på et ikke-vebalt niveau.

* at du har interesse i at være ansat hos Alva i en længere periode, da det er vigitigt for Alva og os som familie at have stabilitet og tryghed i hjemmet.

Vi afholder samtaler i hjemmet i slutningen af august/ start september hvor du vil få mulighed for at møde både forældre og Alva. Efter en prøvevagt i dagtimerne og dernæst to lønnede oplæringsvagter (nat), laver vi en endelig vurdering af ansættelsen. Stillingen påbegynder 15/9 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig:)

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via Bruger - Hjælper Formidlingen.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok