Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicap hjælper fast stilling Oprettet: 01-05-2019
Job start: 01-07-2019 Annoncenr: 90206
 
Arbejdssted: 3400 Hillerød Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Hej. Mit navn er Cindie. Jeg er 41 år og spastiker og lever et aktivt og udadvendt liv med blandt andet musik og masser af sport. Jeg bor sammen med min mand, som også har hjælperordning, men vores hjælperordninger kører særskilt. Jeg har 24 timers hjælp, og vagterne går fra kl. 9.00-9.00, hvor der enkelte gange kan være flere vagter i træk.

Jeg søger en hjælpere mellem 30-45 år til en fast stilling. Du bliver ansat efter gældende vagtplan, hvilket p.t. er 3 vagter om måneden plus det løse. Vagterne kører efter en fast 4-ugers rulleplan, der gentages i det uendelige. Jeg har et meget stabilt team, og skifter sjældent hjælpere. Alle hjælpere deles om vagterne jul og nytår, og disse kører i turnusordning. De dage hvor jeg har vigtige aftaler bruger jeg endvidere bagvagter. Det betyder at en frivillig hjælper står standby den pågældende dag uden løn (også jul og nytår). I år er dig der har Bagvagt juleaften. Har du ikke hørt noget kl. 9 den dag du står på bagvagt, kan du gå ud fra, at jeg ikke skal bruge din hjælp.

Mit team består af 5 hjælpere inklusiv dig. Du skal være mødestabil og meget fleksibel over for mig som din arbejdsgiver men også over for dine kollegaer. Jeg har ingen vikardækning, så derfor skal alle vagter ved sygdom eller andet fravær dækkes af mit team. Det kan betyde, at en vagt måske deles mellem to hjælpere, hvis der ikke er en hjælper der kan tage hele vagten, så det skal du også være villig til. Fleksibilitet for mig er, at mine hjælpere er villige til at aflyse eller rykke rundt på aftaler, hvis der skal dækkes en sygemelding. I forhold til sommerferie, så har jeg ikke mere end to medarbejdere væk ad gangen, så man indgiver sine ønsker i starten af året, og så gør jeg alt hvad jeg kan for at få det hele til at gå op med hjælpernes ønsker. Du har kollegaer, men det er ikke nogen du har et egentligt samarbejde med, da jeg selv står for overlevering ved vagtskifte.

Din primære funktion som min hjælper er at være mine arme og ben. Det er vigtigt du har erfaring fra tidligere hjælperjobs eller lignende uddannelse - det vigtigste for mig er, at du kan tilpasse dig vores hjem og de rammer jeg befinder mig i, at du kan opføre dig diskret (lidt som når du er gæst i nogens hjem), og have en ydmyg tilgang til hjælperjobbet. Jeg er en privat person, og diskretion er vigtigt for mig. Jeg er meget selvstændig, og kan styre mit liv selv, så derfor er dette ikke en stilling, hvor du tager del i mit liv eller måden jeg lever det på. Hvis jeg ønsker din mening eller at sparre med dig, så kommer jeg selv og spørger. Du skal kunne tåle at modtage kritik når du hjælper mig. Det skal du ikke tage personligt, men det er blot fordi du jo ikke kender mig eller ved hvordan jeg gerne vil have tingene gjort. Hvis jeg kan rette på dig, så tingene gøres som jeg gerne vil have det, så skabes det bedste fundament for et godt samarbejde med dig. Jeg har det på samme måde bedst med åbenhed, og at jeg kan stole på at du kommer og fortæller mig, hvis du har nogle problemer ifht dit arbejde. Fleksibilitet er bedre end regelrytteri, og jeg synes at fleksibiliteten skal gå begge veje.

Du skal hvile i dig selv, være tålmodig og være tilpas med inaktivitet, da der nogle dage kan være længere perioder, hvor jeg ikke har brug for din hjælp. Du skal være god til at underholde dig selv når jeg ikke har brug for din hjælp - det gælder både når jeg er ude og hjemme. Når jeg er ude har du også en tilbagetrukket funktion, og deltager ikke i min aktivitet som andet end hjælper for mig.

Jeg håber min annonce har vakt din interesse, og glæder mig til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok